Udflugter, Cape Panwa

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Obs! Udflugtsprogrammet til og med sommeren 2021 er reduceret, og visse aktiviteter kan blive ændret med kort varsel pga. covid-19. Der kan f.eks. være krav om mundbind, eller et restaurantbesøg kan blive erstattet med en madpakke, som deltagerne får med på udflugten. Læs mere på rejsemålets lokale Mysite

.

Praktisk information om vores udflugter

Similan Islands, de ni øer (kan bestilles hjemmefra)

Similan Islands, de ni øer (kan bestilles hjemmefra)

Similan Islands er en af Thailands mest kendte øgrupper. Øerne er kendt for deres smukke strande, snorkling og dykning. Frokost og forfriskninger indgår. Udflugten kører oktober-april.

Læs mere Skjul

Blot halvanden times sejlads vest for både Khao Laks strand og Phuket Yatch Haven ligger Similan Islands. De i alt 11 øer ligger som perler på en snor i Andamanhavet.

Sammen med vores guide begiver vi os i speedbåd ud på havet med kurs mod øerne. Under bådturen bliver der serveret frugt og drikkevarer.

I løbet af dagen stopper vi flere gange, hvor vi både hopper i vandet fra båden og snorkler ved fantastiske rev og også lægger til ved en ø for at svømme og bade herfra. Snorkeludstyret kan du låne gratis. Her er mange forskellige fiskearter lige fra klovnfisk til sværdfisk. Hvis vi er heldige, får vi også store havskildpadder at se.

Midt på dagen serveres der frokost på en af øerne.

Dagens sidste stop bliver ved en paradisstrand, hvor vi nyder en herlig stund på stranden og svømmer ud for at opdage endnu mere af den fantastiske verden, som findes under havoverfladen.

Når vi er mætte af sol og snorkling, begiver vi os hjemad igen.

I prisen indgår:
Transport, snorkeludstyr, frokost og lidt let at spise ombord på båden samt forfriskninger.

Tid:
Ca. kl. 6-18.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Kamera, badetøj, en solhat/kasket og solcreme med høj solfaktor. Medbring også gerne en lun trøje til turen, da der kan blive koldt i bussen pga. airconditionanlægget.

Med MV Phuket Champagne til søs

Med MV Phuket Champagne til søs

Hvordan ser en ferie i paradis ud for dig? Sikkert noget med kridhvide sandstrande, blåt hav og en eksotisk kystlinje med palmer og skummende bølger.

Læs mere Skjul

Der er nok mange, der har samme drøm og som forsøger at realisere den. Men at finde en unik oplevelse, som man er næsten alene om, er stort set umuligt. Derfor vil vi gerne præsentere en udflugt, som opfylder i det mindste lidt af drømmen.

For nogle år siden ledte et rejsende par efter det unikke. Og det fandt de ved at søsætte skibet MV Champagne Phuket. Ruten varierer, men målet er klart; at vise en anden del af Phuket, de strande som er mindst besøgt, så oplevelsen bliver fuldstændig støvsuget for stress og jag.

MV Phuket Champagne og dens besætning sejler stadig ud med samme målsætning den dag i dag. Så godt som dagligt sætter de kurs mod endnu flere uopdagede strande og steder tæt på kysten, som kan tryllebinde deltagerne. Båden er bygget efter mottoet "Gæsten i centrum", så soldæk og øvrige faciliteter er helt i top. Det samme er maden, der rettes til efter gæsterne.

MV Phuket Champagne tilbyder flere forskellige ruter. Sammen har vi udvalgt de ruter, der passer bedst til vores gæster. Vi stævner ud fra havnen med kurs mod en begivenhedsrig dag med to-tre badestop, hvor vi svømmer fra båden til stranden på steder, hvor der næsten ikke kommer andre. Vi bevæger os langs med Phukets sydlige kyst, og selv om stort set næsten alle andre arrangører vælger øer vest eller øst for Phuket, så er der rigtig meget at se og opleve langs denne del af Phuket.

Oplevelserne akkompagneres af god mad ombord, i et tempo, der giver plads til både afslapning og aktiviteter som snorkling og badeture. Du vælger selv det, du har mest lyst til. Besætningens erfaringer parret med dine forventninger skal nok gøre sit til, at du får den bedste dag.

Mad og drikke:
Frokost og forskellige snacks indgår.

Husk at medbringe:
Håndklæde, bekvemt tøj, badetøj, penge til drikkevarer etc.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7.30-15.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Øvrigt:
Bådens rute fastlægges ud fra vind og vejr og kan derfor blive ændret. Dette afgøres på selve dagen.

Khao Sok - midt i regnskoven

Khao Sok - midt i regnskoven

Thailand har i mange år taget imod forventningsfulde feriegæster, som er rejst hertil for at se og opleve landets strande, mad, kultur og natur.

Læs mere Skjul

Men tiderne skifter, og nu er det andre seværdigheder og oplevelser, som gæsterne går efter. Og gerne nogle med et mere lokalt afsæt. Mange vil gerne opleve det ægte, det oprindelige Thailand og begiver sig gerne ud på eventyr for at opnå det. Kort sagt, folk søger oplevelser, der kan betegnes som "Love Local", og som byder på flora, fauna, kultur og seværdigheder, der er helt særlige for området.

Dette mener vi nu at have fundet i området omkring Khao Sok. Derfor har vi skabt en udflugt med netop dette indhold. Khao Sok er kendt for sin imponerende natur i form af regnskov med en varieret flora og en fauna bestående af fuglearter, aber og andre dyr. Alt dette oplever man bedst på en trekkingtur gennem skoven, hvor fokus netop vil være rettet mod at se og forstå dens imponerende artsrigdom.

Mad og drikke er et kapitel for sig. Vi tester lokale produkter og smagsprøver, mens vi spiser frokost. Målet er at introducere lokale frugter og egnsretter på bæredygtig vis uden brug af plastic og engangsartikler. Ud over en god frokost får vi også en præsentation af thailandsk madlavning, hvor der vil blive tilberedt nogle retter foran os.

Efter maden fortsætter vi i det grønne. Nu via vandvejen. Der er søsat en hel bambusflåde til ære for os, og vi begiver os igennem regnskoven på vandet. Bambusflåden gør både sejlturen stille, rolig og afslappet. Og giver os mulighed for at komme endnu tættere på naturen uden at forstyrre. Præcis denne form for transport findes ikke andre steder i området, hvilket gør dagen her endnu mere speciel.

En tur som denne er unik, og i samarbejde med vores lokale partner har vi sat det mål, at den skal foregå på bæredygtig vis. Derfor byder turen på lokale stop som frugtmarkedet, templet, regnskoven m.m. Og rent praktisk - og helt i miljøets ånd - undgår vi brugen af plastic og engangsartikler undervejs.

Mad og drikke:
Frugt, snacks og lokale retter.

Husk at medbringe:
Sko, der er gode at gå i (vandresko eller sportssko), behageligt tøj, rygsæk, en flaske vand, badetøj, penge, håndklæde.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7.30-15.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Øvrigt:
Alle gæster hentes i små busser og køres til udflugtens første stop, hvor guiden venter.
Trekkingturen gennem regnskoven foregår mest på stier og trapper.