Om hotellet
The Sun Club Khao Lak er et moderne hotel med masser af aktiviteter og en dejlig beliggenhed ved Nang Thong Beach, uden for Khao Laks centrum. Hotellet passer til både par, venner og familier, som gerne vil kombinere skønne dage ved havet med træning, god mad og afslapning.
Hotellet har to forskellige poolområder. Ved stranden ligger Beachfront Pool med udsigt over havet, og i den frodige have er der flere pools, blandt andet en 71 meter lang pool til svømmetræning og en pool til restitution. Her er der også sauna samt mindre pools med varmt og koldt vand.
Hvis du gerne vil holde dig i gang i ferien, er der Sun Arena, et 780 m² stort motionsrum og aktivitetscenter med træningsudstyr fra Technogym og områder til funktionel træning. Hotellet tilbyder også daglige holdtræning i f.eks. yoga og styrketræning. Vil du i stedet slappe af, kan du besøge hotellets spaafdeling og forkæle dig selv med en afslappende behandling. For børn og familier er der Sun Playground, et udendørsområde til leg og aktiviteter.
På hotellet er der flere restauranter og barer med alt fra buffeter og a la carte til måltider med udsigt over havet. Her kan du begynde dagen med morgenmad, spise frokost i roligt tempo og afslutte aftenen med aftensmad tæt på havet. Med stranden lige uden for hotellet er det desuden nemt at veksle mellem afslapning ved poolen, aktiviteter og dovne stunder ved Andamanhavet.
På The Sun Club Khao Lak bor du i moderne og rummelige værelser, og vil du have lid ekstra luksus i ferien, kan du bestille en villa med privat pool.
Øvrig information
- Bygget: 2026
- Bygninger: 5
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 185
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger både før og under din rejse. Du kan nemt kontakte os i ferien, hvis du vil have tips og gode råd eller information om vores udflugter. Du kan få fat i os døgnet rundt på servicetelefonen og via mail kl. 8-20.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.





























