Om hotellet
Design Metropol Hotel Prague er et moderne hotel med stilrent design og en god beliggenhed i gåafstand fra mange af de største seværdigheder i Prag.
Her bor du lige i udkanten af Prags ældste kvarterer, og er nabo til unikke og lidt skæve attraktioner som Legomuseet og Pilsner Urquells besøgscenter, hvor du kan udforske, hvordan den klassiske øl brygges og smager. Når du derefter bevæger dig ind i den gamle bys snørklede gader, er det bare at lade humøret og spontaniteten vise vej – der er meget at se og opleve ved blot at gå rundt.
Hotellet har en tagterrasse med skøn udsigt over Prag, og hvis du foretrækker at spise der, hjælper hotellet gerne med at bestille takeaway, så du kan nyde udsigten til din mad. Hver morgen serveres der en dejlig morgenbuffet i hotellets morgenmadslokale, så hvis du vil have den bedste start på dagen, kan du tilkøbe morgenmad til dit ophold.
Design Metropol Hotel Prague tilbyder lyse, komfortable værelser med moderne møbler og farverige detaljer. Alle værelser har gulv-til-loft vinduer, og hvis du vil være sikker på at få et værelse højt oppe og nyde udsigten, kan du bestille et superior dobbeltværelse.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten til dækning af eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 2007
- Bygninger: 1
- Etager: 8
- Værelser/lejligheder: 64
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Prag, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
I Prag skal hotelgæster i alderen 18-70 år betale skatter og afgifter på i alt 2 EUR pr. person pr. nat. Beløbet betales direkte til hotellet i forbindelse med opholdet.
Hotellets officielle klassificering er 4.



