Om hotellet
Velkommen til Acanthus & Cennet Barut Collection, et indbydende og stilrent All Inclusive-hotel direkte ved stranden og strandpromenaden vest for Side. Hotellet tilbyder lækre, moderne værelser, og hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, kan du bestille et værelse med direkte pooladgang, så du kan hoppe ned i poolen fra din egen terrasse. Du kan også bestille et værelse på øverste etage med strålende udsigt over Middelhavet.
Acanthus & Cennet Barut Collection har et indbydende poolområde med en stor pool omgivet af en solterrasse med både liggestole og parasoller. Lige neden for hotellet ligger stranden, hvor der er liggestole og parasoller til hotellets gæster. Her er også en særlig voksenzone, hvis du vil solbade i fred og ro, måske i selskab med en god bog.
I dit ophold på Acanthus & Cennet Barut Collection indgår en generøs All Inclusive, der virkelig løfter ferieoplevelsen. På hotellet findes der tre indbydende barer og fem hyggelige restauranter med alsidige menuer, og her er alt fra lokale retter til internationale klassikere.
Du kan nyde store og smukt præsenterede buffeter i buffetrestauranten Palmiye, hvor der hver dag bydes på nye temaer og et rigt udvalg af retter fra hele verden – alt fra friske grøntsager og grillet kød til sandwiches, frugt og udsøgt bagværk. I den stilrene a la carte-restaurant Maison Plage Bistro & Lounge kan du spise morgenmad, frokost og aftensmad med udsigt over poolen. På menuen er der enkle retter, fisk, pasta, burgere og andre internationale klassikere samt flere slags specialøl.
I den populære a la carte-restaurant Lavanta bliver du forkælet med eksklusive smagsoplevelser fra Italien. Bestil en cremet pasta eller en nybagt pizza sammen med et godt glas vin for en afslappet og fuldendt middag. I den elegante a la carte-restaurant Safran, med varm og indbydende indretning, kan du nyde smukt anrettede retter fra det internationale køkken til toner af klassisk musik. Her hersker en afslappet og rolig stemning, der skaber en fin helhedsoplevelse til aftensmaden. Er du til fisk og skaldyr, er a la carte-restaurant Roka helt perfekt for dig. Her finder du en menu med alt godt fra havet, akkompagneret af friske grøntsager og krydderurter efter sæson. I Roka kan du også bestille velkomponerede sushiretter til frokost.
Vil du have noget forfriskende i glasset, findes der flere barer spredt ud over hotelområdet – fra strandnære lounges til barer, der holder åbent om aftenen. Her serveres alt fra klassiske drinks og moderne cocktails til vin, øl og friske, alkoholfrie drikkevarer. Så kan du altid kan finde noget, der passer til dit humør.
Hotellet tilbyder afslappede aktiviteter og underholdning, og hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, kan vi anbefale et besøg i hotellets lækre spaafdeling. Her kan du vælge mellem flere forskellige behandlinger, der udføres af et veluddannet personale. Hvis du har trang til træning, kan du besøge hotellets motionsrum, spille tennis eller deltage i en af Spies' udflugter på land eller til vands. Du kan selvfølgelig også tage ind til Sides nyrenoverede og indbydende centrum, hvor der ligger godt med butikker og restauranter.
Øvrig information
- Bygget: 2016
- Bygninger: 2
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 260
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 5.







