Der er kilometerlange sandstrande på begge sider af Side. Den vestlige strand, hvor Barut Arum Collection ligger, er lavvandet, og her indgår liggestole og parasoller for hotellets gæster. En del af stranden har en aldersgrænse på 16 år for dem, der gerne vil ligge i fred og ro.
Tæt på stranden er der en del større sten ude i vandet, der er perfekte at snorkle omkring. Fra hotellets mole, som fører ud i lidt dybere vand, kan du hoppe i vandet og bade uden besvær. Her findes også mere luksuriøse liggestole og en bar, som indgår i hotellets All Inclusive. Her kan du virkelig slappe af og nyde solen.
For dig, der hellere vil fylde dagene med lidt fart og spænding, er der tre sjove vandrutsjebaner.
- Pool 1200 m²
- Pool 600 m²
- Pool med tre vandrutsjebaner 136 m²
- Børnepool 94 m² (50 cm dyb)
- Indendørspool 115 m² - åben i vintersæsonen
- Indendørs børnepool 9 m² (35 cm dyb) - åben i vintersæsonen
- Overdækket børnepool
- Vandrutsjebane
- Liggestole ved poolen og på stranden
- Parasoller ved poolen og på stranden
- Poolhåndklæder
Side og omegn byder på flere skønne sandstrande.
Kumköy
Stranden i Kumköy er en fortsættelse af den vestlige strand, og er man frisk, kan man sagtens spadsere langs vandkanten eller på strandpromenaden hele vejen ind til centrum. Stranden her er lige så lavvandet og indbydende som den vestlige strand og tilbyder stort set de samme faciliteter. Muligvis er stranden i Kumköy lidt mere lavvandet, men det er også den eneste forskel.Den vestlige strand
Den vestlige strand er sammen med Kumköystranden næsten 10 km lang og relativt lavvandet, og derfor regnes den som den mest børnevenlige af Sides to strande. Liggestolene står ret tæt, og de tilhører som regel den nærmeste bar/restaurant og kan benyttes gratis, hvis man drikker eller spiser noget på baren eller restauranten. Strækningen nærmest centrum har flest restauranter, som alle byder på fin udsigt ud over havet. Der er ferskvandsbrusere lidt her og der langs stranden, og sandet er mørkt og ret finkornet. Der tilbydes vandsport som for eksempel jetski og andre mere eller mindre motoriserede vandfornøjelser.Den østlige strand
Den østlige strand er længere end den vestlige og noget mindre lavvandet. Cirka fem meter ude når vandet til lige over taljen på en voksen. Den østlige strand har ikke lige så mange faciliteter som den vestlige, og der er også lidt længere mellem liggestolene. Men her er alligevel et fint udbud af både forfriskninger og vandsportsaktiviteter.Side centrum
Rundt om i byens centrum har man skabt tre mindre strande, der er perfekte til en skøn pause, efter du har gået rundt og været på opdagelse i Side. De ligger på begge sider af byen og tilbyder både parasoller og liggestole.