Hver morgen dækker vores kokke op til en skøn morgenmadsbuffet med brød, bagværk, æg, ost, pålæg, frisk frugt, yoghurt med tilbehør, lune retter samt juice, kaffe og te. Morgenmad indgår i prisen på Dogan Side Beach.
Med Sunprime Inclusive får du morgenmad hver dag samt aftensmad fem ud af syv dage. Du kan også tilkøbe frokost i fem dage. Når du ankommer til hotellet, får du oplyst, hvilke dage frokost og aftensmad serveres.
Bestilles hjemmefra (begrænset antal pladser). Læs mere om Sunprime Inclusive.
Med Sunprime All Inclusive behøver du ikke at tænke på udgifter til mad og drikke, for alt er betalt hjemmefra. Om frokost og aftensmad er buffet eller menu, afhænger af antal gæster – kontakt evt. hotellet, hvis du vil vide, hvad der gælder i din ferie.
Bestilles hjemmefra (begrænset antal pladser). Læs mere om Sunprime All Inclusive.
Sunprime Dogan Side Beach har en buffetrestaurant og en a la carte-restaurant, Sunprime Restaurant, hvor du kan nyde veltilberedte retter i en afslappet atmosfære. Desuden tilbydes et udvalg af gode vine.
Fra flere borde i restauranten er der flot udsigt over havet, og flere aftener om ugen kan du lytte til livemusik, mens du ser solen gå ned over havet, spiser et godt måltid mad eller nyder en drink. Du kan læse mere om mad og drikke nedenfor og på hotellets informationssite MySunprime.
Åbningstider:
Frokost kl. 12-16
Aftensmad kl. 19-21.30
Pæn påklædning er påkrævet. Restauranten er åben for offentligheden og har ingen aldersgrænse.
Åbningstider:
Morgenmad kl. 7.30-10.30
Frokost kl. 12-14
Aftensmad kl. 19-21
Buffetrestauranten er for gæster, der har tilkøbt en af vores måltidspakker. I restauranten serveres morgenmads-, frokost- og aftensmadsbuffet.
I hotellets bar og lounge kan du slå dig ned for at læse, drikke en kop kaffe eller nyde en drink - den behagelige musik og tilbagelænede stemning indbyder til afslapning. På Sunprime Dogan Side Beach spilles der også levende musik flere aftener om ugen i restauranten.
I hotellets egen lille kiosk kan du købe snacks og kolde drikke døgnet rundt.
Udbuddet kan variere i løbet af sæsonen og mellem de forskellige Sunprime Hotels.
Sunprime Dogan Side Beach er omkranset af en lille have med et hyggeligt poolområde med poolbar og et begrænset antal liggestole og parasoller samt pool- og strandhåndklæder. Får du lyst til en dukkert i havet, ligger den lange strandpromenade blot få meter væk.
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 96 m2
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja*
Fra hotellet er der 25-50 meter til en smal og ret stenet del af den vestlige strand. Sunprime har sin egen del af stranden med gratis liggestole til hotellets gæster. Du er velkommen til at tage dit pool- og strandhåndklæde fra hotellet med til stranden.
*Poolen er opvarmet til ca. 25 grader indtil 1/5.
Glem alt om at fylde kufferten med håndklæder: På Sunprime låner alle et pool- og strandhåndklæde, som gratis kan skiftes, når du selv vil (af miljøhensyn sker dette ikke automatisk).
Har du lyst til en dag på stranden, er du selvfølgelig velkommen til at tage dit pool- og strandhåndklæde fra hotellet med.
På Sunprime Dogan Side Beach er der gode muligheder for at være aktiv i ferien. Tag en svømmetur i poolen eller deltag i et af hotellets træningshold ledet af instruktører, som er uddannet i samarbejde med SATS. Vælg det, der tiltaler dig mest – eller benyt chancen for at prøve noget nyt.
Holdtræning med instruktør (f.eks. vandgymnastik og Basic Gym Introduction) tilbydes i perioden 22/4-21/10 2023.
Alle er velkomne til at deltage i vores populære holdtræning. Vi tilbyder blandt andet crosstræning, tabata og core, og du kan også få en god introduktion til dynamisk yoga i træningsklassen yoga flow. Du kan se det aktuelle træningsskema under Aktivitetsprogram.
Hop i poolen og deltag i vores populære vandgymnastik eller kast dig ud i water circuit, hvor din styrke og kondition bliver sat på prøve ved forskellige stationer. Under ledelse af vores dygtige og inspirerende instruktører oplever du en træningsform, som er noget ud over det sædvanlige.
Styrketræn gratis på egen hånd i fine træningslokaler. Det lille motionsrum på Sunprime Dogan Beach er enkelt udstyret med håndvægte og et mindre antal træningsmaskiner.
Deltag i en holdintroduktion til motionsrummet og kom godt i gang med din styrketræning! Instruktøren gennemgår rummets udstyr og fortæller, hvordan man bruger de forskellige redskaber og maskiner. Du får også tips til at skabe en god træningsrutine, og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål.
Vi giver dig mulighed for at prøve gratis onlinetræning via Yogobe i din ferie. Du finder al information på MySunprime, og det er også der, du vælger, hvilken træningsform du gerne vil prøve. Der findes et bredt udbud at vælge imellem - alt fra meditation og yoga over danseklasser til konditionstræning og forelæsninger. Dette giver dig mulighed for at træne på egen hånd hvor som helst og når som helst i din ferie!
Der findes flere gode løberuter i nærheden af hotellet. Vi har kortlagt vores favoritter og sørget for, at du kan downloade dem til RunKeeper og MapMyRun. De kan også downloades til andre apps, som kan importere GPX-filer.
I Holiday Planner kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram. Programmet er live og kan ændres uden varsel. Der vises ikke noget program, når hotellet er lukket.
Alle vores træningshold ledes af SATS-uddannede instruktører.
Hotellets spaafdeling, Sunprime Spa, drives i lokalt regi og tilbyder massage og hamam. I hamamen kan du slappe af i et stille, vamt og dampende marmormiljø, mens din krop får en blødgørende behandling.
Læs mere om alle behandlinger på hotellets informationssite MySunprime.
Hotellet ligger ud til Sides strandpromenade, hvor der findes flere restauranter. Der er 1 km til Side centrum. Køretiden fra lufthavnen er ca. 1 time (70 km). Folkelivet og nærliggende barer er forstyrrende i de suiter, der vender mod strandpromenaden og nabohotellet. Ligeledes kan musik fra motionsrummet opleves som forstyrrende i nærliggende suiter.
Sarmasik Sok. No 16
07330 Side
Telefon: +90 242 753 1010
info@doganotelside.com
Når du flyver med Sunclass Airlines og har forudbestilt bustransfer, bliver du kørt direkte til og fra lufthavnen. Da transferbussen ikke kan køre helt frem til hotellet, skiftes der til en mindre bus i Side. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.
Rejsemål: Side, Tyrkiet
Check-in af bagage på hotellet: Nej
10 kg ekstra bagage: Ja
Direkte bustransfer: Ja
Periode: April-oktober
Vil du forkæle din partner eller medrejsende med en lille overraskelse? Vi tilbyder flere tilvalg, der gør ferien ekstra bekvem. Bestil f.eks. en lækker Prime-velkomstpakke eller en flaske mousserende vin, der venter på værelset ved ankomsten.
Du kan bestille tilvalgene samtidig med rejsen eller inden afrejsen via ’Min side’.
Vil du have spændende rejsetips, gode tilbud og ferieinspiration pr. mail?
Spies sælger rejser med charterfly samt pakkerejser med hotel og rutefly.