Om hotellet
The Marmara Pera er et moderne, trendy hotel i Beyoglu, i hjertet af Istanbul. Fra hotellet har du en smuk udsigt over enten byen eller Bosporus, og du bor kun et par hundrede meter fra Istiklal Caddesi – en halvanden kilometer lang gågade med shopping og forlystelser, hvor der sker noget fra tidlig morgen til sent om natten. Men glem ikke sidegaderne rundt omkring. Beyoglu er en bydel med en lang historie, og gadebilledet er præget af bygninger i alle tænkelige stilarter – ottomansk, jugend og meget mere. Gadelivet er lige så varieret som arkitekturen med butikker, gadesælgere og spadserende i en evig strøm.
Efter en begivenhedsrig dag blandt Istanbuls seværdigheder kan det være rart med en pause i den hyggelige lobbybar. Du kan også tage elevatoren op til tagterrassen og tage en dukkert i poolen, inden du igen bevæger dig ud i Istanbuls mylder for at finde netop den restaurant, hvor du vil spise aftenens middag. Der er mange at vælge imellem.
Øvrig information
- Bygget: 1993
- Renoveret: 2004
- Bygninger: 1
- Etager: 22
- Værelser/lejligheder: 203
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Istanbul, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Den officielle klassificering mangler



