Multiacuatic og markedet i Puerto de Mogán

At se delfiner og hvaler i deres rette element er en helt særlig oplevelse, og ombord på Multiacuatic får du mulighed for at opleve dyrene på deres egne præmisser. Alt foregår med respekt for dyrene, så de ikke bliver forstyrret, og mødet bliver en god oplevelse for både dyr og mennesker. Bagefter får du tid til at udforske Puerto de Mogán på egen hånd.

    Fakta

  • Dag:
    Fredag. Tilbydes ikke 25/12 og 1/1.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 9-16.
  • Pris:
    50 EUR pr. voksen, 30 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder børn i alderen 4-12 år.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde og solcreme.
  • Vigtig information:
    På båden er der en bar, hvor du kan købe snacks (kun kontant betaling). Der er også toiletter ombord. Båden sejler et stykke ud fra kysten, og der kan forekomme høje bølger og kraftig søgang. Har du tendens til at blive søsyg, anbefaler vi, at du tager en søsygetablet inden udflugten. Et glas sodavand eller mineralvand indgår. Transport til og fra havnen i Puerto Rico indgår også - dog ikke for hoteller, der ligger tæt på havnen.

    Udflugten egner sig ikke til gangbesværede, kørestolsbrugere eller gravide.

    Alle Spies' udflugter, hvor man får mulighed for at opleve dyr, er blevet gransket og godkendt af World Animal Protection for at sikre, at dyrene ikke på nogen måde lider overlast. Læs mere om Spies' samarbejde med WAP.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    Afrikat
Båden Multiacuatic stævner ud fra havnen i Puerto Rico, og eftersom der i havet omkring De Kanariske Øer findes en fast bestand af delfiner og flere hvalarter, som passerer forbi på forskellige tider af året, er der gode muligheder for at se delfiner på udflugten. Der er en engelsktalende guide med ombord, som fortæller om livet i havet og de dyr, der lever der.

Multiacuatic er cirka 16 meter lang, 6 meter bred og har to etager. Båden er udstyret med moderne teknik, som kan lokalisere lyde fra både hvaler og delfiner, så vi kan opleve dem både under og over vandoverfladen. Multiacuatic har også The Blue Boat Badge, en autorisation, der giver tilladelse til at observere hvaler og delfiner.

Der er gode chancer for at se delfiner, men ingen garanti. Det er ikke muligt at få pengene tilbage for udflugten.

Efter cirka to timer på havet vender vi tilbage til land og fortsætter til Puerto de Mogán, hvor du får tid til at udforske den populære havneby på egen hånd. Du kan gå en tur gennem de hyggelige gader, shoppe på det kendte marked, slappe af på stranden eller nyde en god frokost på en af restauranternes udendørsserveringer.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.