En vandrer står på en bjergtop med tågede dale og bjerge i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Rocky Adventure Camino de la Plata

En fin og populær vandring med varieret natur og fantastiske udsigter. Camino de la Plata, Sølvruten, er en del af Gran Canarias Caminos Reales – kongeveje – der udgør et netværk over hele øen.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag fra oktober til april.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 7.30-17.
  • Pris:
    70 EUR pr. voksen, 70 EUR pr. barn.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 8 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    Mindst 1,5 liter vand, solcreme og madpakke. På vej op i bjergene standser vi ved et supermarked, hvis du vil supplere med noget.
  • Vigtig information:
    Vandreturene er på 6-12 km og varer 4-5 timer. Vi anbefaler, at du klæder dig på i flere tynde lag og medbringer vind- og vandtæt overtøj. Arrangøren kræver, at du har lukkede sko på, som er behagelige at gå i og kan tåle vand og mudder, for eksempel vandresko eller solide kondisko, der egner sig til vandring i terræn.

    Der er altid mindst to guider med på turene, så du på dagen kan vælge den rute og det tempo, der passer dig bedst. Alle bjergvandringer kræver god kondition og godt helbred. Bemærk, at vandringerne foregår i forholdsvis stor højde, og at vejret og temperaturen kan variere fra 4 til 25 grader. Mad og drikkevarer indgår ikke, så husk at medbringe madpakke og drikkevarer, da der ikke er mulighed for at købe noget langs med vandrestierne. Transport fra rejsemålene på den sydlige del af Gran Canaria indgår.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    VR España SA
Selv om ruten opstod for flere hundrede år siden, er den stadig en stor oplevelse den dag i dag. Anlæggelsen af stien blev finansieret i 1800-tallet af en lokal godsejer for at forbedre det eksisterende rutenet og muligheden for at transportere varer mellem nord og syd. Vejen er belagt med sten, som er sirligt lagt ved siden af hinanden i sektioner. At den stadig er så velbevaret, siger en del om datidens stensætningsarbejde.

Vi kører med bus op i 1000 meters højde, og bevæger os derfra videre til fods. I bjergene hersker der en mærkbar og afslappende stilhed. Vi spiser vores medbragte madpakker (indgår ikke i prisen) og nyder den storslåede udsigt. I klart vejr kan vi se naboøerne - og muligvis helt til Afrika, hvis vi er heldige.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.