Om hotellet
Disney's Port Orleans Riverside ligger kun få kilometer fra temaparkerne Disney's Hollywood Studios og EPCOT i Orlando. Hotellet er inspireret af den gamle landsbyidyl i Louisiana og ligger ved den kunstige Sassagoula River. Over floden går der træbroer, som forbinder det store hotelområde, hvor der findes en række familievenlige faciliteter.
Disney's Port Orleans Riverside har et poolområde med børnepool, liggestole, parasoller og en lille vandrutsjebane. Her ligger også en poolbar og flere restauranter, hvor der serveres retter fra det amerikanske sydstatskøkken. Hotellet arrangerer aktiviteter for de yngste gæster, og der er desuden en legeplads.
På Disney's Port Orleans Riverside bor du tæt på området Disney Springs, som er et livligt område med restauranter, butikker og underholdning i Walt Disney World Resort i Orlando.
Øvrig information
- Værelser/lejligheder: 2048
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
I Florida forekommer det ofte, at hotellerne opkræver en resortafgift på 15-56 USD pr. dag/værelse, som skal betales ved ankomsten. Afgiften dækker visse fællesfaciliteter og er obligatorisk for alle gæster. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 3.



