Se hoteller (6)

Rejser til Phan Thiet

En rejse til Phan Thiet byder på strande, smuk natur og et myldrende folkeliv inde i byen.
Kystbyen Phan Thiet har længe været berømt for sin fiskesauce og smukke natur, og i den senere tid er mange også begyndt at rejse hertil for at holde badeferie ved Det Sydkinesiske Hav. Det er dog ikke byens egen strand, folk primært tiltrækkes af, men den lange og meget indbydende Ham Tien Beach, der ligger godt 10 km øst for Phan Thiet. En rejse til Phan Thiet er ikke komplet uden et besøg eller to i den myldrende by, som aldrig står stille.

Fredeligt strandliv

Ham Tien Beach er en kilometerlang og finkornet sandstrand med en fredelig og afslappet atmosfære, og takket være de enorme klitter i området regner det sjældent her. Langs stranden ligger hotellerne side om side, smagfuldt bygget i samklang med naturen. Når sulten melder sig, finder du nemt en førsteklassesrestaurant på hovedgaden, der løber parallelt med stranden. Mui Ne Beach er et godt rejsemål, hvis du søger en rejse med mere end sol, strand og afslapning. Her er et stort udvalg af vandsportsaktiviteter som f.eks. windsurfing eller kitesurfing, og forholdene er ofte rigtig gode. Foretrækker du at blive på land, er jeepsafari i de store sandklitter en spændende og anderledes oplevelse - et fartfuldt eventyr med masser af ørkenstemning. Områdets mest berømte seværdighed er landets største buddhastatue Tuong Phat Nam, som hviler på bjerget Takou ca. 30 km syd for Phan Thiet. Statuen er næsten 50 m lang, og bjerget er et vigtigt centrum for buddhister.

Besøg markedet i Phan Thiet

Phan Thiet er en typisk vietnamesisk by med masser af liv og aktivitet. Phan Thiet-floden løber gennem centrum, og i byens havn ligger der mange små farvestrålende fiskerbåde. De fleste feriegæster kommer hertil for strandens og naturens skyld, men markedet i centrum er også et besøg værd. Her kan man siksakke sig frem mellem menneskemyldret og prutte om priserne på tøj, solbriller, ure, cd'er, elektronik og legetøj. Du kan også opleve, at nysgerrige børn kommer hen og begynder at tale til dig på charmerende skoleengelsk.

Bo på stranden

De allerfleste af Spies' hoteller ligger ved stranden, så du nemt kan tage en dukkert i havet før morgenmaden. At dømme efter vores gæsters bedømmelser på hotellerne, vil du ikke blive skuffet, uanset om du vælger et af vores enkle hoteller eller et mere luksuriøst alternativ. I Vietnam får du fuld valuta for dit feriebudget.

Rejs med Spies till Phan Thiet

Du kan enten vælge at bo i Phan Thiet under hele ferien, eller også kan du kombinere Phan Thiet med et af vores andre rejsemål i Vietnam. Ring 70 10 42 00 for at bestille en kombinationsrejse, så hjælper vi dig.
Tips og nyttig info
  • Valgfri rejselængde
  • Hoteller på stranden
  • Fine strande
  • Kombinér rejsemål
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Phan Thiet

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Phan Thiet
Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data. Vi indsamler information om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, hvor ofte du besøger den, og hvilke sider du får vist. Vi gør dette for at optimere design og brugervenlighed samt styrke hjemmesidens effektivitet. Derudover bruger vi informationen til at give dig personligt indhold og forberede markedsundersøgelser.
Marketing cookies bruges til at følge med i, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Hensigten er, at vi og vores samarbejdspartnere skal kunne vise relevant indhold for den enkelte besøgende. Vi indsamler information om dine interesser, dvs. hvilke sider og annoncer du klikker på, samt hvilke produkter eller tjenester du viser interesse for eller køber (såkaldt “profilering”). For at kunne vise målrettede annoncer og markedsføring arbejder vi med andre virksomheder, som vi deler informationen med.