Udendørs swimmingpool med liggestole og parasoller ved et hotel. (AI-genereret tekst)

Regina Palm Resort

  • All Inclusive indgår
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

Regina Palm Resort er et pænt All Inclusive-hotel beliggende omgivet af frodig natur og med gåafstand til stranden. Hotellet ligger i et roligt strandområde lige uden for Orikum, som byder på stilhed, fine udsigter og hyggeligt albansk kystliv. Hotellet er velegnet til dig, der søger en afkoblende ferie med sol...
  • All Inclusive indgår
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool1 stk.
  • Børnepool (del af voksenpool)1 stk.
  • Restaurant1 stk.
  • Bar3 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum1,5 km
  • Nærmeste strand/badested55 m
Udsigt over en strand med parasoller og palmer, nogle bygninger og køretøjer ses også. (AI-genereret tekst)
Billede af et hotelområde med liggestole ved siden af en rektangulær pool og træborde i forgrunden. (AI-genereret tekst)
Et hotelværelse med en seng, skrivebord, stol og en altandør med udsigt. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Regina Palm Resort er et pænt All Inclusive-hotel beliggende omgivet af frodig natur og med gåafstand til stranden. Hotellet ligger i et roligt strandområde lige uden for Orikum, som byder på stilhed, fine udsigter og hyggeligt albansk kystliv. Hotellet er velegnet til dig, der søger en afkoblende ferie med sol og svømmeture.

Hotellets poolområde indbyder til afslappende stunder i en liggestol, og lige ved siden af ligger poolbaren, hvor du kan nyde kølige forfriskninger. Foretrækker du at bade i havet, er der gåafstand til hotellets private stranddel med tilhørende strandbar, og som gæst kan du gratis benytte liggestole og parasoller. Kunne du tænke dig lidt aktivitet med fin udsigt, kan du gå en tur langs strandpromenaden, der løber neden for hotellet.

Hotellets restaurant serverer hver aften buffet med internationale retter efter skiftende tema. Hotellet har også en lobbybar, som holder åbent hele dagen, hvis du får lyst til en pause fra solen med en god drink. For at din ferie skal være ekstra bekvem, indgår All Inclusive i rejsens pris.

I weekenderne arrangerer hotellet livemusik ved poolområdet eller i restauranten. For et større udvalg af barer, restauranter og folkeliv anbefales et besøg til Vlora, som ligger cirka 11,5 km væk.

Regina Palm Resort tilbyder pæne værelser med balkon.

Øvrig information

  • Bygget: 2024
  • Bygninger: 1
  • Etager: 5
  • Værelser/lejligheder: 75
  • Elevator
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen finder du information om dit rejsemål og anden nyttig information både før og under din rejse. Du kan nemt kontakte os i løbet af ferien, hvis du vil have tips og gode råd eller f.eks. har spørgsmål om lejebil og udflugter. Du kan ringe til os døgnet rundt på vores servicetelefon eller kontakte os på SMS og mail kl. 8-20.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Hyggelige værelser med harmonisk indretning.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Dobbeltværelse med balkon

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 28
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
Billede mangler

Dobbeltværelse med balkon og mulighed for ekstra opredning

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 35
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i enkeltseng

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • Tv med satellitkanaler
  • Trægulv
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Køleskab (lille)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Mad og drikke

Regina Palm Resort har en buffetrestaurant med servering af alle dagens måltider, og om aftenen bydes der på temabuffet med et nyt tema hver dag. Når tørsten melder sig, er der to barer på hotelområdet, og nede på hotellets private del af stranden ligger hotellets indbydende strandbar.

  • Lobbybar med enkle snacks kl. 7-23
  • Poolbar kl. 7-23
  • Strandbar med drikkevarer kl. 7-23
  • Buffetrestaurant med internationale retter til morgenmad kl. 7.30-10, frokost kl. 13-15, snacks kl. 17-17.30 og aftensmad kl. 19-21.30
  • Pæn påklædning (mænd skal bære lange bukser til aftensmåltiderne)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
  • Snacks i buffetrestauranten
  • Vand, sodavand, kaffe og te samt lokal øl, vin og spiritus i lobbybaren og poolbaren
  • En flaske vand på værelset pr. person pr. dag

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellets frodige poolområde indbyder til skønne stunder og svalende dukkerter. Fra poolområdet har du en smuk udsigt over bjergene og omgivelserne. Hvis du gerne vil bade i havet, ligger hotellets private strandafsnit cirka 55 meter væk. På stranden har du som gæst adgang til gratis liggestole og parasoller, og bliver du tørstig, kan du bestille noget lækkert at drikke i strandbaren.

  • Pool 370 m²
  • Lavvandet pool 55 m² (60 cm dyb og uden stakit - velegnet til børn, der kan svømme)
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Balisenge på poolområdet mod betaling
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Poolhåndklæder

Strande

Stranden i Orikum er flere hundrede meter lang, og fordi den ligger inderst i en beskyttet bugt, er vandet ofte roligt og klart. Langs stranden ligger der flere barer og restauranter, som også har liggestole til gæsterne. I modsætning til mange andre strande langs denne del af kysten er stranden forholdsvis lavvandet, så man skal nogle gange vade et stykke ud, før man kan begynde at svømme.

Træning og aktiviteter

I weekenderne arrangerer hotellet livemusik ved poolområdet eller i restauranten.

  • Cykeludlejning mod betaling
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

Hotellet ligger uden for byen i et strandområde med lokaltrafik. Man skal krydse en trafikeret vej for at komme til stranden. Biltrafikken er til tider forstyrrende. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotellet.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 1,5 km Orikum
  • Hovedcentrum: 14,6 km Vlora
  • Nærmeste strand/badested: 55 m Orikum
  • Lufthavn: 53 km Vlora

Rr. Murat Terbaci
Vlore
+355 692065399
sales@reginagroup.al

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Orikum. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Vlora Lufthavn til dit hotel er cirka 1 time (cirka 45 km) alt efter trafik og antal hotelstop. Bussen kører til tider via Vlora, og transfertiden bliver så 10-20 minutter længere. Transferbussens nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og bestemmes på dagen. Du får mere information ved ankomsten. Du kan læse mere om transfer her.

Priser og bestilling