Lejlighedsbygninger med palmer og grønne områder langs en bred vej. (AI-genereret tekst)

Abi's Hotel & SPA

  • Spaafdeling
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

Abi's Hotel & SPA er et moderne hotel, der ligger tæt på stranden og den hyggelige strandpromenade. Her bor du i området Vlora Lungomare, lige i udkanten af Vlora, hvilket giver en god kombination af afslapning og nærhed til alt det bedste, kysten har at tilbyde.

Du får den bedste start på dagen med en god...
  • Spaafdeling
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • PoolNej
  • BørnepoolNej
  • Restaurant1 stk.
  • Bar2 stk.
  • ElevatorJa, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum0 m
  • Nærmeste strand/badested90 m
Udsigt over en kystlinje med sandstrand, frodige træer og bygninger i baggrunden. (AI-genereret tekst)
Vinflasker arrangeret i hylder bag spiseborde. (AI-genereret tekst)
Et moderne hotelværelse med to senge, en siddegruppe med to stole og et bord samt mørke gardiner ved vinduet. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Abi's Hotel & SPA er et moderne hotel, der ligger tæt på stranden og den hyggelige strandpromenade. Her bor du i området Vlora Lungomare, lige i udkanten af Vlora, hvilket giver en god kombination af afslapning og nærhed til alt det bedste, kysten har at tilbyde.

Du får den bedste start på dagen med en god morgenmad i hotellets restaurant. Til frokost og aftensmad kan du nyde retter inspireret af Middelhavets køkkener, og du vælger selv, om du vil sidde indendørs eller på den hyggelige udendørsterrasse. Har du blot lyst til noget godt at drikke, er hotellets bar et behageligt sted at slå sig ned i både dagtimerne og om aftenen.

Foretrækker du en dag på stranden, har hotellet et privat strandområde med tilhørende liggestole og parasoller til sine gæster. Her ligger også hotellets strandbar, hvor du kan købe forfriskende drikkevarer.

I hotellets spaafdeling kan du koble af med både sauna og dampbad eller måske et afslappende boblebad og behandlinger, så du kan komme helt ned i gear. For dig, der gerne vil have lidt mere bevægelse, er der mulighed for at spille volleyball på stranden eller leje en cykel og udforske den omkringliggende natur og by.

Værelserne på Abi's Hotel & SPA er elegante og hjemlige med naturinspirerede detaljer, der skaber en rolig atmosfære.

Øvrig information

  • Bygget: 2024
  • Bygninger: 1
  • Etager: 7
  • Værelser/lejligheder: 46
  • Elevator, delvis (ingen elevator til 2. etage)
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Safetyboks i receptionen
  • Concierge-service
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Hæveautomat
  • Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen finder du information om dit rejsemål og anden nyttig information både før og under din rejse. Du kan nemt kontakte os i løbet af ferien, hvis du vil have tips og gode råd eller f.eks. har spørgsmål om lejebil og udflugter. Du kan ringe til os døgnet rundt på vores servicetelefon eller kontakte os på SMS og mail kl. 8-20.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Moderne værelser med indretningsdetaljer i naturmaterialer.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Billede af et hotelværelse med to senge med blå sengetæpper og hvide puder. Farverige tæpper ses på gulvet. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med balkon og mulighed for en ekstra opredning

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 37
  • Mod omgivelserne
  • Dobbeltseng (queensize)
  • Ekstra opredning i enkeltseng
Et hotelværelse med to senge og en balkon med havudsigt. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med balkon og havudsigt samt mulighed for en ekstra opredning

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 37
  • Med havudsigt
  • Dobbeltseng (queensize)
  • Ekstra opredning i enkeltseng
Et hotelværelse med havudsigt med en dobbeltseng, to stole, et lille bord og en glasdør til en terrasse. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med balkon og havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 27
  • Med havudsigt
  • Stor dobbeltseng (kingsize)
Et komfortabelt hotelværelse med en dobbeltseng, blå sengelinned og stilfuld indretning. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med to rum og balkon samt mulighed for to ekstra opredninger

  • Til 2-4 personer, heraf 2 børn
  • Størrelse (m²): 52
  • To soveværelser
  • Mod omgivelserne
  • Dobbeltseng (queensize) (2 stk)

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • TV med lokale kanaler
  • Roomservice kl. 12-22
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling
  • Kaffemaskine
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber på forespørgsel
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Mad og drikke

Hotellets smukke restaurant indbyder til en dejlig stund med god mad og noget godt i glasset. Her kan du nyde retter inspireret af Middelhavet til morgenmad, frokost og aftensmad. Du vælger selv, om du vil spise indendørs eller på udendørsterrassen, som har en smuk udsigt over havet.

På Abi's Hotel & SPA findes der også en hyggelig lobbybar, som serverer lækre drikkevarer hele dagen og aftenen. Nede på stranden ligger hotellets strandbar, hvor du kan købe forfriskende drikkevarer på en solrig dag.

  • Abi's Lobby Bar kl. 7-23
  • Strandbar kl. 9-17
  • Abi's Restaurant serverer morgenbuffet kl. 8-10.30 samt skaldyr og middelhavsretter til frokost og aftensmad kl. 12-23
  • Bordbestilling kræves
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenbuffet og aftensmad fra menu)

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Abi's Hotel & SPA har en privat del af stranden med tilhørende strandbar, hvor du kan nyde kølig forfriskninger. Som gæst har du desuden adgang til gratis liggestole, parasoller og badehåndklæder.

  • Poolhåndklæder

Strande

Syd for Vlora findes en række mindre strande, som ligger med korte mellemrum mellem strandpromenaden og havet. De fleste steder består strandene af sten og grus, ligesom der er sten på havbunden, hvilket gør vandet krystalklart, fordi der ikke er noget sand, som hvirvles op af bølgerne. Visse steder udlejes der liggestole, og tættest på byen ligger der også flere beach clubs.

Træning og aktiviteter

Abi's Hotel & SPA har en indbydende spaafdeling, hvor du kan slappe af og geare helt ned. Her findes både sauna og dampbad, et boblebad samt et udvalg af behandlinger.

Vil du have pulsen op, kan du spille volleyball nede på hotellets egen del af stranden eller leje en cykel og udforske omgivelserne.

  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Boblebad mod betaling
  • Cykeludlejning mod betaling
  • Volleyball

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. For at komme ned til stranden, skal man krydse en trafikeret vej. Biltrafikken opleves som forstyrrende. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet.

  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 0 m Vlora Lungomare
  • Hovedcentrum: 2,4 km Vlora
  • Nærmeste strand/badested: 90 m Sunset Beach
  • Lufthavn: 28 km Vlora

Murat Terbaci, Lungomare
11000 Vlora
+355696060012
info@abishotel.al

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Vlora. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Vlora Lufthavn til dit hotel er cirka 45-60 minutter (cirka 30 km) alt efter trafik og antal hotelstop. Transferbussens nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og bestemmes på dagen. Du får mere information ved ankomsten. Du kan læse mere om transfer her.

Priser og bestilling