Om hotellet
Spies' Family Garden-hotel White Lagoon Beach har en perfekt beliggenhed lige ved stranden og er velegnet til hele familien. Hotellet ligger i fredelige og landlige omgivelser uden for den charmerende kystby Balchik og er et godt valg for dig, der søger et hotel med mulighed for både afslapning og aktivitet.
Hotellet arrangerer flere sjove aktiviteter og lege for hele familien. Man kan blandt andet lave masser af sjov med vores populære maskotter Lollo & Bernie og vores Lollo & Bernie Team. Til de voksne findes både et motionsrum og et bredt udvalg af træningsaktiviteter, og hele familien kan hygge sig med underholdning flere aftener om ugen.
På White Lagoon Beach behøver du ikke at vælge mellem pool og strand - her får du begge dele. Hotellet har to store poolområder; det ene ved stranden og det andet ved receptionsområdet, og her findes både vandrutsjebaner og flere børnepools. Både ved poolområderne og på stranden er der gratis liggestole og parasoller.
I hotellets restaurant serveres såvel lokale som internationale retter, og skal ferien være ekstra bekvem, kan du hjemmefra bestille en af vores måltidspakker. Tilkøber du morgenmadsbuffet, Holiday Inclusive eller Family Inclusive, spiser børn under 12 år gratis i selskab med en betalende voksen. Du kan også tilkøbe All Inclusive - så indgår al mad og drikke i ferien.
White Lagoon Beach fungerer som et Family Garden-hotel med Lollo & Bernie og aktiviteter med skandinavisktalende personale i perioden 21. maj - 17. september 2025.
Øvrig information
Check-out fra lejligheden skal ske senest kl. 12 på hjemrejsedagen.
- Bygget: 2015 og 2013 (lejligheder)
- Renoveret: 2019 (receptionsbygning med poolområde, hovedrestaurant og barer) samt 2015 (lejlighedsbygning 2)
- Bygninger: 3
- Etager: 6 og 4
- Værelser/lejligheder: 245
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.













