H10 Ocean Suites

  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Børnepools
  • Gratis wi-fi i værelset/lejligheden

Om hotellet

H10 Ocean Suites er et hyggeligt og børnevenligt hotel med en god beliggenhed Corralejo, tæt på både restauranter og butikker og i gåafstand til den populære Waikiki-strand. Hotellet består af lave bygninger, der omkranser et stort poolområde med pools til både børn og voksne samt en poolbar, hvor du kan...
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Børnepools
  • Gratis wi-fi i værelset/lejligheden

Hotelfakta

  • Opvarmet pool (visse måneder)2 stk.
  • Børnepool2 stk.
  • Restaurant1 stk.
  • Bar3 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederDelvist
  • Nærmeste centrum50 m
  • Nærmeste strand/badested650 m
Juniorsuite

Om hotellet

H10 Ocean Suites er et hyggeligt og børnevenligt hotel med en god beliggenhed Corralejo, tæt på både restauranter og butikker og i gåafstand til den populære Waikiki-strand. Hotellet består af lave bygninger, der omkranser et stort poolområde med pools til både børn og voksne samt en poolbar, hvor du kan bestille drikkevarer og enkle retter.

Hotellet tilbyder aktiviteter for alle aldre. På området findes en tennisbane, og flere aftener om ugen byder hotellets personale på underholdning i form af forskellige shows. De yngste gæster kan hygge sig i den internationale børneklub og boltre sig på legepladsen.

I hotellets buffetrestaurant serveres morgenmad, frokost og aftensmad, og skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe All Inclusive sammen med rejsen - så indgår alle måltider og drikkevarer. Hotellet har også en diskobar samt en pianobar, hvor du kan slutte aftenen af i fredelige omgivelser.

H10 Ocean Suites tilbyder pæne juniorsuiter med balkon eller terrasse og plads til op til fire personer. Får du lyst til at tage på udflugt, kan du for eksempel gå ned til havnen og tage en færge til Isla de Lobos.

Øvrig information

På hoteller findes der en lille butik, der sælger badeartikler og souvenirs. Hotellet ligger ikke så langt fra hovedgaden, hvor der er et stort udbud af butikker.

  • Bygget: 1985
  • Renoveret: 2015
  • Bygninger: 7
  • Etager: 2
  • Værelser/lejligheder: 200
  • Elevator i hovedbygningen
  • Reception
  • Vaskeriservice mod betaling

Internet

  • Wi-fi i receptionen indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på Fuerteventura, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Pæne juniorsuiter.

En værelsestype:
Juniorsuite (ca. 30 m²) til 2-4 personer, heraf 2 børn

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (delvist) - findes i perioden 1/4-30/9
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge
  • Dobbeltseng (queensize)
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Safetyboks mod betaling
  • Minibar mod betaling
  • Hårtørrer
  • Badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 5

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotellets restaurant serverer buffet til morgenmad, frokost og aftensmad. I poolbaren kan du købe lette retter som sandwich, burgere og salt. Hotellet har også en pianobar samt en bar i natklubben.

  • Pianobar kl. 9.30-24
  • Poolbar kl. 11-18
  • Discobar kl. 20.30-24
  • Buffetrestaurant
  • Café
  • Cafeteria (ved poolen)

Måltider på hotellet:

  • Halvpension indgår (morgenmad og aftensmad fra buffet)
  • All Inclusive kan tilkøbes

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad kl. 7.30-10.30, frokost kl. 13-15 og aftensmad kl. 19-21.30 i hotellets buffetrestaurant
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
  • Vand og sodavand, kaffe og te samt lokal og international øl og vin i poolbaren kl. 11-18.30, pianobaren kl. 9.30-24 og discobaren kl. 20-24
  • All Inclusive gælder til afrejse fra hotellet

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

H10 Ocean Suites har to separate poolområder med hver sin pool og børnepool.

  • Pool 248 m² (opvarmet hele året til ca. 26 grader)
  • Pool 248 m² (opvarmet hele året til ca. 26 grader)
  • To børnepools på hver 10 m² (50 cm dybe)
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder mod depositum

Strande

I Corralejo er der aldrig langt til havet.

Playa de Corralejo - tæt på Corralejos bykerne

Playa de Corralejo løber langs Corralejobugten. Ved stranden findes der flere barer og restauranter, og der er også mulighed for at leje liggestole og parasoller.

Las Dunas - lang med fint sand

Las Dunas hedder den store strand, der ligger cirka 5 km uden for Corralejo. Den er lavvandet, bred og næsten 8 km lang, og sandet er fint og hvidt.

Las Grandes Playas

Las Grandes Playas er beliggende ved Las Dunas-stranden, som man kan cykle til, hvis man ikke vil tage en taxi eller lokalbussen, som kører mellem Corralejo og hovedbyen Puerto del Rosario. På stranden udlejes liggestole og parasoller.

Bystrande i Corralejo

Neden for Corralejo centrum findes et par mindre bystrande. Her er bølgerne som regel mindre end ved Las Dunas-stranden, og vandet er lunere.

Strandene ved El Cortillo

Cirka 20 minutters kørsel fra Corralejo ligger byen El Cortillo, som du nemmest kommer til i lejebil eller med lokalbus. Syd for byen ligger den lange strand Playa de Aljibe de la Cueva, der er en favorit blandt erfarne surfere. Mod nord findes strandene El Cotillo og Playa De Los Lagos, der begge byder på lavvandede laguner, der er meget velegnede til børn. Der findes ingen faciliteter som liggestole og parasoller på nogen af strandene på hverken den nordlige eller sydlige del af øen.

Træning og aktiviteter

Hotellets personale underholder med shows og anden aftenunderholdning flere aftener om ugen.

  • Tennisbane mod betaling
  • Billard mod betaling
  • Underholdning flere gange om ugen

Børn og unge

Hotellet har en international børneklub med engelsktalende personale for børn mellem 4 og 12 år. Børneklubben er åben et par timer formiddag og eftermiddag. Her kan børnene klippe-klistre, møde nye kammerater og deltage i aktiviteter.

  • International børneklub
  • Legeplads

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med gennemkørselstrafik, der til tider er forstyrrende. Trapper og niveauforskelle på hotellet.

  • Hotellet ligger i et strandområde
  • Nærmeste centrum: 50 m Corralejo
  • Hovedcentrum: 50 m Corralejo
  • Nærmeste strand/badested: 650 m Waikiki
  • Lufthavn: 40 km Puerto del Rosario

Calle de las Palmeras
256 60 Corralejo
+34 902 100 906
reservas@h10hotels.com

Transfer til rejsemålet

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Køretiden fra lufthavnen til Corralejo er cirka 30 minutter (cirka 32 km).

Priser og bestilling