Om hotellet
XQ El Palacete er et stilfuldt og populært hotel med en personlig atmosfære og rigtig god beliggenhed lige oven for strandpromenaden i Jandia. Her bor du tæt på både stranden og byens centrum og kan nyde den flotte udsigt over Playa de Jandía. Fra hotellet fører en trappe ned til strandpromenaden, hvor du kan slentre en tur eller tage dig en svømmetur i havet - og du er samtidig tæt på butikker og restauranter i Morro Jable.
Hotellet har en indbydende solterrasse med pool og boblebad samt en buffetrestaurant, hvor der serveres morgenmad og aftensmad. Her kan du nyde velsmagende internationale retter med skøn udsigt over havet.
Alle værelser på XQ El Palacete har balkon og er lyse og komfortabelt indrettede. Vil du bo med den bedste udsigt, kan du bestille et Premium-værelse med havudsigt.
Med sin rolige beliggenhed, flotte udsigt og nærhed til både strand og promenade er XQ El Palacete et godt valg for dig, der gerne vil bo på et mindre hotel med en afslappet stemning i Jandia.
Øvrig information
- Bygget: 1998
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 54
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Fuerteventura, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



