Om hotellet
Anfi del Mar er et stort lejlighedshotel beliggende direkte ud til den populære og fine Anfi-strand. Hotellet ligger mellem Puerto Rico og Arguineguín og består af flere forskellige bygninger, der ligger spredt over et stort område langs med stranden. Du har naturligvis adgang til alle faciliteter på hele området, uanset hvilken bygning du vælger at bo i.
Anfi del Mar har en række dejlige poolområder med opvarmede pools og børnepools samt liggestole og parasoller, og kunne du tænke dig et dyp i havet, kan du gå ned til Anfi-stranden, som består af fint, hvidt sand. På stranden er der også mulighed for at prøve forskellige former for vandsport.
På hotelområdet findes både restauranter og barer, hvor du kan købe læskende drinks, enkle retter og større måtlider. Neden for hotellet løber desuden en strandpromenade, der er kantet af både restauranter, barer og butikker.
Kunne du tænke dig en aktiv ferie, har Anfi del Mar en del at byde på. Du kan for eksempel deltage i vandgymnastik og holdtræning, træne på egen hånd i motionsrummet eller spille beachvolley. Hver dag arrangerer hotellets personale også aktiviteter og lege, og flere aftener om ugen bydes der på underholdning i form af shows og levende musik.
Anfi del Mar tilbyder rummelige og lyse lejligheder med balkon eller terrasse og plads til op til seks personer - perfekt, hvis I en stor familie. I lejlighederne findes faciliteter til at lave enklere måltider, og det nærmeste minimarked ligger på hotelområdet for at gøre din ferie så bekvem som muligt. Vil du opleve mere af Gran Canaria, kan du med fordel bestille en lejebil eller tage med på en af vores spændende udflugter.
På grund af balkonrækværkets udformning har Spies sat en aldersgrænse på minimum 8 år på dette hotel. Det indebærer ingen garanti for, at der ikke kan være yngre børn på hotellet.
Øvrig information
- Bygget: 1995 Anfi Beach, 1997 Puerto Anfi, 1999 Monte Anfi og 2003 Gran Anfi
- Renoveret: 2014 Anfi Beach og 2016 Puerto Anfi
- Bygninger: 14
- Etager: 13
- Værelser/lejligheder: 866
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering mod betaling i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,15 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet. Gælder ikke hotel Cordial Santa Águeda & Perchel Beach Club, som tilhører San Bartolome de Tirajana kommune.
Hotellets officielle klassificering er forskellig pr. bygning. Anfi Beach er kategori 3, Gran Anfi er kategori 5, Puerto Anfi er kategori 4 og Monte Anfi er kategori 4.











