Om hotellet
Arguineguín Park by Servatur er et stort og moderne lejlighedshotel, som er velegnet til både små og store familier. Hotellet ligger i rolige omgivelser lige uden for den lille fiskerby Arguineguín på Gran Canarias sydkyst og indbyder til en afslappende ferie. I forbindelse med Arguineguín Park by Servatur ligger et supermarked, og fra hotellet er der cirka 1 km til et shoppingcenter med restauranter, caféer og barer.
Hotellet har et indbydende poolområde, hvor du kan dase i en liggestol, tage dig et forfriskende dyp og bestille drikkevarer og enkle retter i poolbaren. Hotellet har også en pool på tagterrassen, hvor du kan slappe af i fred og ro med fin udsigt over omgivelserne. Kunne du tænke dig lidt afveksling, kan du gå ned til stranden Las Marañuelas og tilbringe en skøn dag ved havet.
Hotellet tilbyder pæne og rummelige lejligheder med balkon eller terrasse og plads til op til otte personer.
Øvrig information
- Bygget: 2019
- Bygninger: 14
- Etager: 5 (6 eller 7 etager i visse bygninger)
- Værelser/lejligheder: 263
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Møntvask mod betaling
- Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,15 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet. Gælder ikke hotel Cordial Santa Águeda & Perchel Beach Club, som tilhører San Bartolome de Tirajana kommune.
Hotellets officielle klassificering er 4.










