Om hotellet
Babalu Apartamentos er et pænt og populært lejlighedshotel beliggende oven for Puerto Rico, kun en kort gåtur fra Europa shoppingcenter, hvor der findes både butikker, restauranter og barer. Kunne du tænke dig et mere varieret udbud af lokale og internationale butikskæder, kan du begive dig til Puerto Rico shoppingcenter og Mogan Mall.
Hotellet har et poolområde med to pools og en børnepool omgivet af liggestole, og vil du bade havet, kan du gå ned ad bakken til Playa de Amadores, som ligger cirka 15 minutters gang fra hotellet.
Babalu Apartamentos tilbyder lyse og enkle lejligheder, som alle har en balkon eller terrasse med to liggestole og en parasol, så du kan slappe af i fred og ro på din egne private plads i solen. Alle lejligheder har også en køkkenniche, så du selv kan lave lidt mad i ferien.
Øvrig information
Efter kl. 21 har hotellet en nattevagt, som tager imod ved sene ankomster.
- Bygget: 1989 (friskes op løbende)
- Bygninger: 1
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 112
- Elevator, delvis (ingen elevator mellem stueplan og etage 1 - rampe findes)
- Reception kl. 9-21
- Bagageopbevaring
- Møntvask mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet mod betaling
- Wi-fi på værelset mod betaling
Internetforbindelsen har ikke samme hastighed og kvalitet som i Danmark.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,16 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 2.






