Om hotellet
Servatur Casablanca Suites & Spa er et lækkert og meget populært lejlighedshotel for voksne. Fra hotellet er der kort gåafstand via trapper til Puerto Ricos shoppingcenter og Mogan Mall, hvor der findes et godt udbud af både lokale forretninger og internationale butikskæder.
Hotellet har et indbydende poolområde med pool og boblebad med skøn udsigt over Puerto Rico. Øverst oppe på hotellet findes også en lækker tagterrasse med bar og en af rejsemålets smukkeste udsigter. I hotellets restaurant kan du spise morgenmadsbuffet og aftensmad, og hotellet har også en poolbar med servering af enkle retter.
I hotellets spaafdeling kan du slappe af i saunaen, bade i poolen og bestille velgørende behandlinger. Vil du træne i ferien, findes også et motionsrum. Der bydes desuden på underholdning et par aftener om ugen i form af levende musik.
Servatur Casablanca Suites & Spa tilbyder rummelige og moderne indrettede juniorsuiter, og vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du bestille en juniorsuite med boblebad på balkonen.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 1986
- Renoveret: 2022 (istandsættelse med nye garderober, gulve, brusevægge og nye boblebade på balkonen)
- Bygninger: 1
- Etager: 9
- Værelser/lejligheder: 97
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,16 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 4.








