Om hotellet
Ocean Hill er et pænt lejlighedshotel i den øvre del af Puerto Rico, og fordi det er bygget på en skråning, er der skøn udsigt over havet og dalen. Samtidig betyder det, at der er trapper og niveauforskelle både på og uden for hotelområdet, så benene får lidt at arbejde med.
Der er også fin udsigt fra hotellets to indbydende poolområder, hvor der findes liggestole og parasoller, så du bare kan slappe af og nyde ferien. Hotellet har også to barer med forfriskende drikkevarer og en restaurant med servering af alle dagens måltider.
Fra Ocean Hill har du ikke langt til Europa shoppingcenters udbud af butikker, restauranter og barer. Et større udbud finder du nede i Puerto Rico, som ligger en kort spadseretur ned ad bakken. Den lange, fine Amadores-strand ligger også i gåafstand fra hotellet, og hvis du vil se mere af Gran Canaria, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' udflugter.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
Hotellet ligger på en skråning og består af 19 sammenhængende bygninger. Reception og indgang ligger øverst på hotellet på etage 15. For at komme til receptionen fra de forskellige dele af hotellet skal du enten gå på trapper eller ad stejle stier. Fra de enkelte etager kan der være 8-10 trappetrin fra elevatoren op eller ned til lejligheden. Til én bestemt lejlighedstype er der 16 trappetrin ned fra elevatoren. Poolområdet ligger på etage 6.
- Bygget: 1988
- Renoveret: 2016
- Bygninger: 19
- Etager: 15
- Værelser/lejligheder: 156
- Elevator, delvis (trappetrin fra elevatoren til visse lejligheder)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked med varierende åbningstider. I perioder med få gæster kan minimarket være lukket
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,16 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 3.











