Se hoteller (35)

På en rejse til Puerto Rico får du den perfekte kombination af fine strande og hoteller for enhver smag, familie og budget. Familievenligt eller luksuriøst og afslappet? Når du rejser med Spies, er det blot at vælge!

Puerto Rico på Gran Canaria er et af Spies' mest solsikre rejsemål på De Kanariske Øer. Her ligger hotellerne langs bjergskråningerne i de tre dale, som fører ned til stranden og Puerto Ricos centrum. I centrum finder du et stort shoppingcenter med en lang liste af restauranter, barer og fortovscaféer. Her er også en række populære pianobarer og diskoteker.

Sol og strand i Puerto Rico

Den flere hundrede meter lange sandstrand er godt beskyttet af to moler og er perfekt til leg eller en tidlig svømmetur ved solopgang. Vil du ikke bade i havet, kan du i stedet besøge et af de to store poolområder med saltvand, og følger du strandpromenaden et lille stykke vestpå, kommer du hurtigt til Playa Amadores og dens smukke halvmåneformede strand.

Børnevenlige hoteller i Puerto Rico

I Puerto Rico kan Spies tilbyde rigtig gode hoteller for store såvel som små familier. Vores Family Garden-hotel Altamar er et populært familiehotel beliggende tæt på både strand og centrum med en storslået udsigt. SunConnect Puerto Azul er et andet dejligt familiehotel, hvor børnene kan hilse på maskotterne Lollo & Bernie. Her kan du slappe totalt af og nyde ferien med All Inclusive.

Ferie for voksne

Til voksne, der rejser uden børn, anbefaler vi et af vores Prime Select- eller Prime Comfort-hoteller. Her har vi sørget for at give dig de bedste forudsætninger for en afslappet ferie med sol og strand i centrum. Vil du forkæle dig selv og dit rejseselskab med et ekstra skud luksus, skal du bestille Marina Suites, som ligger lige ned til havnen i Puerto Rico. Her bor vores allermest tilfredse gæster.

Puerto Rico - året rundt

Puerto Rico er åbent året rundt, og med Spies kan du rejse hertil, når du vil, og hvordan du vil. Vælg en af vores bekvemme charterrejser eller bestil en rejse med valgfri rejselængde på de datoer, som passer dig. Uanset hvad du vælger, kan du selvfølgelig altid bruge vores services og tage med på vores udflugter.

Tips og nyttig info
  • Family Garden
  • Fine sandstrande
  • Stort udvalg af restauranter
  • Solsikkert
  • All Inclusive
  • Hoteller for voksne
  • Rejser året rundt
  • SunConnect Resort med Lollo & Bernie
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Puerto Rico

Strande
4,4
Børnevenligt
4,1
Mad & Drikke
4,1
Vejr og klima
  • januar
21°16°
5
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • februar
21°16°
6
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • marts
22°16°
7
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • april
22°17°
8
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • maj
23°18°
9
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • juni
24°19°
10
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • juli
25°21°
10
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
  • august
26°22°
10
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
  • september
26°22°
8
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • oktober
26°21°
6
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • november
24°18°
5
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • december
22°17°
5
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
Strand
I Puerto Rico venter en 400 m lang, hesteskoformet sandstrand, som afsluttes med to bølgebrydende moler. Stranden er lavvandet og velholdt og består af lyst, finkornet sand. Her kan du tage del i en lang række aktiviteter og vandsport. Ved siden af stranden er der en mole, hvor du kan leje liggestole, hvis du foretrækker at solbade uden at få sand mellem tæerne. Langs den lille strandpromenade findes der et antal frokostrestauranter.

Amadoresstranden

I bugten lige ved siden af ligger Playa Amadores, en tvillingeby til Puerto Rico, hvor du kan bade på en lang, hvid sandstrand. Mellem byerne ligger der en strandpromenade, og gåturen tager ca. 30 minutter.

Sol og strand på Gran Canaria

Alle badestrande i Spanien er offentlige, så du har rig mulighed for at finde din helt egen favoritstrand. Ud over strandene på dit rejsemål er der mange flere, du kan besøge i løbet af ferien. På de fleste strande kan du leje liggestole og parasoller.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 5 timer.

Afrejse

Spies tilbyder charterrejser til Puerto Rico hele året.

Du kan desuden rejse til Puerto Rico med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.

Flyet lander i Gando Lufthavn uden for Las Palmas.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Puerto Rico. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Las Palmas Lufthavn til dit hotel er fra cirka 1 time til 2 timer og 30 minutter (ca. 50 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop.
Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du i de fleste tilfælde bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling.
Mad, drikke og natteliv
I Puerto Rico kan du vælge mellem et stort antal restauranter, barer og pubber. Her finder du menuer med både lokal og international mad. Nede i centrum ligger et stort shoppingcenter med masser af restauranter, barer og fortovsrestauranter. På mange af restauranterne er der musik og dans, og skandinavisk musik spilles flere steder. Omkring stranden er der en række hyggelige frokostrestauranter.

Båd og charmerende restauranter

Fra kajen inde i Puerto Rico afgår både til de maleriske nabobyer Puerto de Mogán og Arguineguín. Her kan du smage den spændende kanariske gastronomi på de charmerende små restauranter.

Mad og drikke på Gran Canaria

Retter fra det ægte kanariske køkken findes på de fleste menukort. Her finder du et stort udvalg af retter med indslag fra både De Kanariske Øer og det øvrige Spanien. Det kan være dagens fisk, som serveres helt enkelt med hvidløg, kogte kartofler og grøntsager. Mange steder kan du også smage lækre tapasretter, som ofte står blandt forretterne på menuen. Gør som de lokale: bestil flere forskellige tapasretter og del dem imellem jer, så alle kan smage de forskellige retter på bordet. Langs hele kysten og også længere inde på øen er det almindeligt med menukort på flere sprog, men nogle tjenere taler kun spansk, så der er rig mulighed for at øve de spanske gloser. Måltidet afsluttes ofte med, at du får serveret et lille glas med den kanariske specialitet Ron Miel (honningrom), og den indgår oftest i prisen.

Eksempler på kanariske specialiteter

Papas arrugadas – kartofler med skræl, som er kogt i vand med masser af salt. Derved trækkes en del af væsken ud af kartoflen, og resultatet er en kartoffel med en fin, "rynket" og salt overflade. Den serveres ofte med Mojo Rojo - en sauce med bl.a. peberfrugt, chili og olie.

Tapas

Tapas og Spanien hører sammen. Det startede som en gratis skive skinke oven på drinken og har nu udviklet sig til at bestå af små snacks af alt muligt. Spanierne spiser selv tapas som forret, men man kan sammensætte et helt måltid ved at bestille flere forskellige. Der findes masser af forskellige tapas at vælge mellem, lige fra oliven og minipickles til forskellige typer af marineret fisk og skaldyr. En god måde at smage tapas på er at bestille 'un variado'. Så får du en lidt større tallerken med lidt af hvert på.

Drikkevarer

Vindyrkningen på Gran Canaria er næsten lige så gammel som spaniernes tilstedeværelse på øen, dvs. 500-600 år. Allerede i 1600-tallet begyndte man at eksportere vin til England, og den kanariske Malvoisir-vin blev snart meget populær i store dele af Europa. I dag har øen fået tildelt to forskellige geografiske betegnelser: AOC Monte Lentiscal og AOC Gran Canaria. De lokale vine kan være svære at finde i butikkerne, men vingårdene byder besøgende velkommen til vinsmagning og køb. Hvis du ikke kan få fat på øens egen vin, er der oftest mange andre gode spanske vine at vælge mellem.

Cava

Spansk mousserende vin hedder cava og kan sagtens konkurrere i både smag og kvalitet med den franske champagne blot til halvdelen af prisen eller mindre. De mest kendte vinhuse er Freixenet og Codorniu.

Sangria

Hvis der er én drik, som ofte forbindes med Spanien, må det være den populære sangria. Den er baseret på vin, først og fremmest rødvin, frugt og af og til lidt cognac. Serveres oftest på karaffel og kan være dejlig forfriskende uden alt for megen alkohol.

Øl

Tropical og Dorada er blandt de mest kendte ølmærker på Kanarieøerne. Tropical bliver produceret på Gran Canaria og Dorada på Tenerife. Andre spanske ølmærker, f.eks. Cristal, fås næsten overalt. Desuden finder du Carlsberg, Tuborg og Heineken på mange barer og i de fleste butikker.

Spansk kaffe

Det er meget populært at drikke kaffe i Spanien. Den spanske kaffe er stærk, og ønsker du at bestille det, der mest minder om kaffen, som de fleste drikker i Danmark, så bed om café melitta eller café filtro. En café solo er en lille kop espresso, og en café con leche er en kop stærk kaffe med varm mælk, som spanierne først og fremmest drikker til morgenmaden.

Ron Miel

En slags honningrom, som er en typisk kanarisk drik. Ron Miel serveres ofte som afslutning på et måltid.

Restauranter på Gran Canaria

Udvalget af restauranter på Gran Canaria varierer meget mellem sommer og vinter. Højsæsonen ligger om vinteren, og her er udvalget størst, mens mange restauranter lukker hele eller dele af sommeren. Spanierne selv går gerne på restaurant og tager det ikke så højtideligt, men man er altid nogenlunde pænt klædt på. Børn er meget velkomne stort set overalt. Det er langt fra usædvanligt, at børnene får mere opmærksomhed end deres forældre, og de bliver ofte budt på en slikkepind.

Nogle gange har man inkluderet et servicegebyr på regningen, andre gange ikke. Synes du, at du har fået god betjening, så læg 10 % i drikkepenge oven i det endelige beløb. Drikkepenge er en vigtig del af tjenerens løn. Når du har fået et bord, er det dit, indtil du forlader restauranten. De spanske restauranter har oftest åbent til frokost kl. 13-16 og til middag fra kl. 20.
Nattelivet i Puerto Rico er intenst med publikum i forskellige aldre og nationaliteter, dog flest tyskere, skandinaver og englændere. Her er mange diskoteker, musikpubber og restauranter med dans til skandinavisk musik. Meget af nattelivet ligger omkring shoppingcentret i Puerto Rico. Præcis som i andre byer i Spanien begynder nattelivet sent og fortsætter helt frem til den lyse morgen.

Nattelivet på Gran Canaria

Forlystelseslivet på Gran Canaria varierer mellem de forskellige rejsemål. Nogle af de mest populære steder er Kasbah i Playa de Inglés, shoppingcentret i Puerto Rico samt Las Palmas. Her myldrer det med lokale indbyggere - specielt i weekenderne.
Shopping
I Puerto Rico er der gode shoppingmuligheder i byens butikscenter, hvor der er mange butikker og supermarkeder. På Gran Canaria er mærkevaretøj betydeligt billigere end i Danmark. De fleste butikker lukker i tidsrummet kl. 13.00 til 16.00, hvor der afholdes siesta.

Marked

Om fredagen afholdes der marked i Puerto de Mogán, som ligger 20 km fra Puerto Rico, og om tirsdagen er der marked i Arguineguín, som ligger 5 km fra Puerto Rico. Der går både fra Puerto Rico til begge byer. Markederne afholdes om formiddagen. Et godt råd er at komme tidligt om morgenen, inden det bliver for varmt, og inden der bliver udsolgt af de bedste varer. Der afholdes også flere markeder i området omkring Puerto Rico, bl.a. i San Fernando.

Shopping uden for Puerto Rico

Omkring 20 km mod øst ligger Playa del Inglés, som har sydkystens bedste shoppingfaciliteter. Hvis du vil have et endnu større udvalg, anbefaler vi hovedstaden Las Palmas eller det store shoppingcenter Atlantico, hvor de kendte butikker ligger side om side. Las Palmas ligger 70 km fra Puerto Rico, mens Atlantico ligger på halvvejen til lufthavnen.

Shopping på Gran Canaria

Prisniveauet på Gran Canaria er generelt lidt lavere end i Danmark, da De Kanariske Øer gælder som frihandelsområde med meget lav moms. Det kan være en god ide at se lidt ekstra på sko, tasker, parfume, kosmetik, elektronik, tobak, alkohol og mærkevarer. Guld og sølv er ikke specielt billigt, men det kan betale sig at købe smykker, som kræver mange arbejdstimer, da arbejdskraften er billigere her. Perlekæder og smykker af kendte designere er betydeligt billigere end i Danmark på samme måde som mærkevareure og penne.
Aktiviteter og seværdigheder
I Puerto Rico har du en stor samling af aktiviteter og vandsport at vælge mellem. På havnen, som ligger lige ved siden af, kan du tage med på forskellige bådture med sejlskib eller med en af Europas største katamaraner. Her er også mulighed for sportsfiskeri, og ved vandet kan du windsurfe, sejle på jetski og surfe. Ud over vandaktiviteterne kan du spille squash og minigolf eller besøge Angry Birds Park, som ligger i Puerto Rico.

Dybhavsfiskeri

Dybhavsfiskeri er en aktivitet for alle, der kan lide spænding og fiskeri. Her kan du vælge, om du vil fiske eller blot tage med og nyde en dag på havet. Kontakt Spies-guiden for yderligere information.

Aqualand

Aqualand er Gran Canarias største vandland, fyldt med rutsjebaner og bassiner. Vandlandet byder på masser af sjove oplevelser og aktiviteter for alle aldersgrupper. Her er desuden minigolf, restauranter, safetybokse til værdigenstande og liggestole. Aqualand ligger i Maspalomasdalen. Billetter kan købes af din Spies-guide.

Vinsmagning

De kanariske vine er udmærkede, selv om de i dag er ret ukendte uden for øen. Visse vingårde byder besøgende velkommen, både til vinsmagning, køb og information.

Spa

Både i Amadores og San Agustín findes luksushotellet Gloria Palace, som har spa-anlæg med thalassoterapi. Her tilbydes tempererede havvandsbassiner, boblebade og en tropisk have, og du kan nyde alle mulige former for massage, mudderbade, algeterapi m.m. I Meloneras tilbydes en spa-oplevelse med bl.a. saltvandsbade, eukalyptus- og saltrum samt tyrkisk hamam. Man har også mulighed for at slappe af ved poolen i spa-anlægget.

Vandring

Hvis du får lyst til lidt motion i løbet af ferien, kan Gran Canaria tilbyde over 800 vandrestier. Her er masser af udmærkede stier, hvor man kan vandre på egen hånd eller følge med på arrangerede ture i grupper.

Karnevaler

Det årlige karneval er en stor folkefest på Gran Canaria. Under karnevallet der der livligt i gaderne, især ved hotellerne langs Avenida de Tirajana i Playa del Inglés. Nogle gader bliver indimellem spærret af, og der spilles som regel musik til langt ud på natten. Der afholdes desuden en årlig Pridefestival i Maspalomas/Playa del Inglés samt Maspalomas Winter Pride i perioden 4-10/11 2019. Forholdene er stort set de samme som under karnevallet.

Palmitos Park

Denne fantastiske oase ligger i en dal, hvor du kan slentre rundt i den botaniske have, beundre tropiske blomster og se rovfugle og tusindvis af farvestrålende papegøjer. Her er også et orkidéhus, sommerfugle og flere akvarier. Ud over dette arrangeres der forskellige shows.

Ingenio

Er du interesseret i kunsthåndværk, skal du tage til Ingenio. Her værner man om øens kunsthåndværkstraditioner i øens største kunsthåndværkscenter, Museo de Piedra. For at komme til Ingenio fra sydkysten skal du køre i retning mod Las Palmas og dreje fra ved GC-100 i retning mod Agüimes. Kør derefter videre mod Ingenio.

Oplevelser i Las Palmas

Las Palmas er kendt for at være den bedste shoppingby og øens kulturelle centrum. Her er diverse butikker og mærketøjsforretninger, men også museer, begivenheder og meget mere. I februar afholdes bl.a. karnevallet i Las Palmas, og i maj lægger byen scene til en storstilet operafestival. Ud over de større begivenheder kan du opleve forskellige mindre forestillinger, herunder klassiske koncerter i Santo Domingokirken, internationale musikfestivaler med blandede temaer og forestillinger i Catalinaparken.... Besøg også byteatret Perez Galdos, som afholder forskellige koncerter, teaterforestillinger og musikarrangementer eller auditoriet Alfredo Kraus, hvor du kan se operaforestillinger og klassiske koncerter med Las Palmas' eget fuldtallige filharmoniorkester. Koncerterne afholdes ofte på fredage. Vil du se mere af byen, kan du passende hoppe på en af de mange sightseeingbusser, som dagligt afgår fra forskellige holdepladser. Tag også bussen til de andre bydele eller til Las Canteras-stranden, som ligger helt inde ved byen. Du kan købe billetter i bussen eller hos din Spies-guide.

Museo Diocesano de Arte Sacro

Museet ligger i katedralen Santa Ana fra 1500-tallet. Her kan man studere skitser fra opførelsen af katedralen og kigge på religiøse skulpturer. Prøv også at gå indenfor i den fantastisk storslåede katedral og se dig omkring. Fra et af katedralens tårne kan du beundre udsigten over torvet og den gamle bydel.
Sådan kommer du omkring
Den bedste måde at opleve Gran Canaria på er ved at leje en bil. Et godt råd er at reservere bilen hjemmefra, samtidig med at du køber rejsen. Det er både billigere og nemmere, da du kan få bilen leveret direkte i lufthavnen. Det kan også være svært at få fat i en bil i højsæsonen, da mange allerede er reserveret og udlejet. Lejer du bil på rejsemålet, bør du nøje kontrollere, hvad der indgår af forsikringer. Pas på små ukendte biludlejere selv om de lokker med lave priser. Vær opmærksom på at du ikke må medbringe bilen til andre af De Kanariske Øer. Kontakt din Spies-guide for yderligere information og bestilling.
Man kan rejse til de fleste store turistbyer på øen med bus, taxi eller lejebil. Til naboøerne går der fly og båd.

Bustrafik i Puerto Rico

Busser, som trafikerer den sydlige del af øen, er grønne eller blå. Du kan også rejse med lokalbusser, linje 32 og 33, som kører igennem Puerto Rico. Disse kører dog ikke så ofte.

Båd

Fra molen til højre for stranden afgår en færge, som sejler til Puerto de Mogán og Arguineguín.

Sådan kommer du rundt på Gran Canaria

Der er mange muligheder for at tage rundt på egen hånd på Gran Canaria. Det lokale busnet fungerer godt, og det er forholdsvist billigt at køre i taxi.

Taxi

Taxi er et godt og pålideligt transportmiddel på Gran Canaria, specielt på kortere strækninger. Er man flere, kan det desuden være billigere end at tage bussen. Priserne er både regulerede og kontrollerede, og for en sikkerheds skyld skal der være en liste med cirkapriser for de mest almindelige strækninger i taxien. Man prajer oftest taxierne på gaden, men præcis som derhjemme kan man også ringe og bestille en taxi.

Knallert

Det er muligt at leje en knallert på Gran Canaria. Tjek at din rejseforsikring inkluderer kørsel på motorkøretøjer. Hvis den ikke gør det, bør du tegne en tillægsforsikring, inden du rejser. Og glem ikke hjelmen!

Cykel

Man kan leje cykel på Gran Canaria, men kun de mest hærdede cyklister begiver sig længere ind på øen. Øen er voldsomt kuperet, og når man ikke cykler direkte opad, så slider man i stedet bremserne helt ned, når turen begynder at gå direkte nedad. Desuden bliver her meget varmt hen ad mod frokosttid. En cykel kan derimod være en god måde at komme til de forskellige strande på den sydlige del af Gran Canaria på, eftersom afstandene kan være lidt for lange at gå. Der er flere større og mindre udlejningsfirmaer. Spørg desuden din Spies-guide om muligheden for at følge med på arrangerede cykeludflugter.

Busser

Gran Canaria har et velfungerende busnet, og i højsæsonen kører lokalbusserne i pendulfart mellem de større turistrejsemål.
Fakta

Vores service

I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tip og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.
Her kan du læse mere om Spies' rejsemålsservice.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Karneval og Pridefestival

Det årlige karneval er en stor folkefest på Gran Canaria. I Las Palmas finder karnevallet sted fra 15. februar til 10. marts 2019 og i Maspalomas/Playa del Inglés fra 14. til 24. marts. Under karnevallet er der livligt i gaderne (visse spærres af), og der spilles musik til langt ud på natten. Der er ekstra livligt i området omkring hotellerne langs Avenida Tirajana i Playa del Inglés. Der arrangeres desuden Winter Pride Festival i Maspalomas fra 4. til 10. november 2019.

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes.

Tidsforskel

Dansk -1 time.

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

Sprog

I Spanien taler befolkningen først og fremmest spansk, men også catalansk og mallorcinsk i visse områder. I turistområderne taler de fleste, der arbejder i servicebranchen, desuden engelsk.

Øvrigt

Ikke handicapvenligt. Kuperet terræn, trapper og stejle bakker. Puerto Rico er under kraftig udbygning, og der kan derfor forekomme byggestøj. Vi tager forbehold for ændringer i program, udflugter, priser m.m.
Rejs med børn
Børnenes Puerto Ricoer venligt og imødekommende, også selv om det ikke er barnevognsvenligt overalt. Til busture er en sammenfoldelig klapvogn klart det nemmeste, eftersom busserne ikke kan medtage de lidt større skandinaviske barnevogne. Det er de færreste offentlige toiletter, som har pusleborde, og amning forventes at ske privat og ikke på restauranter. Stranden er relativt lavvandet med finkornet sand.

Børnenes mad

På restauranterne får børn tit stor opmærksomhed. Tjenerne "smugler" ofte slikkepinde til dem til børnenes store begejstring. Spansk tapas (småretter) plejer at falde i børns smag. Omeletter, sandwiches, kylling, kødboller, ris, pølse, friteret fisk og pommes frites er typisk spansk husmandskost. I turistområderne findes der også restauranter med internationalt køkken, hvor du kan finde pizzaer, spaghetti og burgere på menukortet. De fleste restauranter i turistområderne har også børnemenuer. Kort sagt: Det er intet problem at rejse med børn til Puerto Rico.

Babymad og bleer

Babymad og bleer kan købes i de fleste større fødevarebutikker samt på velassorterede apoteker. De billigste bleer er de, der produceres lokalt, men der findes også internationale mærker. Sammenlignet med Danmark er udvalget af babymad på glas/dåse mindre. Pulver til grød samt de fleste typer af frugtpuréer er ofte tilsat sukker. I visse større fødevarebutikker findes der et mindre udvalg af modermælkserstatning. Du kan også anvende det lokale majsmel (gofio) og blande det med mælk eller vand til grød/vælling.

Legepladser

Der ligger en skandinavisklignende legeplads ved
busstationen i Puerto Rico. Her er forskellige aktiviteter, som koster et lille beløb. Legepladsen er åben hele dagen.

Barnesæder

De store, kendte biludlejningsfirmaer har ofte barnesæder. Bestil samtidig med bilen. Sørg for at alle forsikringer er inkluderet i den endelige pris.

Tilbud til Puerto Rico

Altamarfamilygarden
  • Børnevenligt
Altamar
Puerto Rico, Gran Canaria, Spanien
  • 1 uge
  • Fly + 2-værelses lejlighed med begrænset udsigt, type B
  • Afrejse 11 dec 2019 fra København
København, 11 dec 2019, 1 uge
El Grecoprimeselect
  • Velegnet til voksne
El Greco
Puerto Rico, Gran Canaria, Spanien
  • 1 uge
  • Fly + 3-værelses lejlighed med to senge og balkon
  • Afrejse 14 dec 2019 fra Billund
Billund, 14 dec 2019, 1 uge
Natural Parkfamilycomfort
  • Børnevenligt
Natural Park
Puerto Rico, Gran Canaria, Spanien
  • 1 uge
  • Fly + 2-værelses lejlighed
  • Afrejse 2 dec 2019 fra Aalborg
Aalborg, 2 dec 2019, 1 uge
Find din rejse til Puerto Rico