Om hotellet
The Grand Hotel er et enkelt All Inclusive-hotel med en god beliggenhed direkte på stranden lidt syd for Hurghadas centrum. Hotellet, som er et af de ældre hoteller på rejsemålet, er noget slidt og består af flere bygninger med en stor have, der omkranser poolområdet. Der står både liggestole og parasoller rundt om poolen, og når tørsten melder sig, kan du bestille en forfriskning i poolbaren.
På The Grand Hotel indgår All Inclusive i rejsens pris, og du har flere restauranter at vælge imellem. I hotellets buffetrestauranter serveres morgenmad, frokost og aftensmad, og du har også mulighed for at bestille retter fra menu til frokost og aftensmad. Hotellet har desuden flere barer, heraf en poolbar og en strandbar med åbent store dele af dagen.
Vil du dyrke motion i ferien, kan du deltage i en af de aktiviteter, som hotellets personale arrangerer. Du kan også spille tennis og træne på egen hånd i motionsrummet. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du bestille velgørende spabehandlinger og massage. For hotellets yngre gæster findes både en international børneklub og legeplads.
The Grand Hotel tilbyder dobbeltværelser deluxe og dobbeltværelser superior med balkon eller terrasse.
På grund af balkonrækværkets udformning har Spies sat en aldersgrænse på minimum 8 år på dette hotel. Det indebærer ingen garanti for, at der ikke vil være yngre børn på hotellet.
Øvrig information
Der er ingen elevator på hotellet.
- Bygget: 1992
- Renoveret: 2005
- Bygninger: 6
- Etager: 2-3
- Værelser/lejligheder: 326
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering findes ikke i nærheden af hotellet
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet mod betaling
- Wi-fi i receptionen indgår
Internetforbindelsen har ikke samme hastighed og kvalitet som i Danmark. Du kan ikke streame eller åbne store filer, og visse sites er blokerede.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.





