Om hotellet
Makadi Spa er er lækkert All Inclusive-hotel, der ligger direkte ved stranden i Makadi Bay og passer godt til dig, der rejser uden børn. Her bor du i rolige og fredelige omgivelser tæt på vandet, hvor der venter fantastisk snorkling.
Makadi Spa har et smukt poolområde med to pools, herunder en infinitypool. Her kan du nyde roen i en liggestol og tage en dukkert, når du vil køle dig ned. Når sulten eller tørsten melder sig, kan du bestille forfriskende drikkevarer og lette snacks i poolbaren. Liggestole og parasoller på stranden neden for hotellet indgår for hotellets gæster.
All Inclusive indgår på Makadi Spa, og her kan du spise og drikke godt fra tidligt om morgenen til langt ud på aftenen. Hotellet har to buffetrestauranter, og hvis du foretrækker at blive betjent ved bordet, er der masser af a la carte-restauranter med forskellige køkkentyper at vælge imellem. Hvis du bliver sulten mellem måltiderne, serveres der snacks i nogle af barerne, hvor du også kan bestille drikkevarer døgnet rundt. Desuden gælder All Inclusive-programmet på tre af nabohotellerne samt i udvalgte restauranter i den nærliggende Makadi Mall.
Hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, skal du besøge hotellets spaafdeling. Her kan du bade i flere forskellige pools samt bestille massage og skønhedsbehandlinger. Hvis du trænger til at være aktiv, er der et motionsrum en kort gåtur væk.
Makadi Spa tilbyder lyse og rummelige juniorsuiter og er et godt valg for dig, der er ude efter en behagelig og afslappende ferie. Hvis du vil forlade roen for en dag, kan du komme med på en af Spies' udflugter.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 2011
- Renoveret: 2018 (poolen uden for lobbyen)
- Bygninger: 1
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 282
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet mod betaling
- Wi-fi i receptionen indgår
Internetopkoblingen i Egypten og på hotellet er af varierende kvalitet. Du kan normalt ikke streame eller åbne store filer med det wi-fi, der indgår i receptionen/lobbyen, og visse websider er blokerede.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 5.




