Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Rejser til Hurghada-området

I Hurghada-området kan du nyde solen, strandene og hotellerne på et af vores tre rejsemål ved Det Røde Hav.
Hurghada-området byder på fantastisk dykning og snorkling samt komfortable hoteller med strandbeliggenhed og tit også All Inclusive.

Vælg mellem tre rejsemål

Spies tilbyder tre rejsemål i Hurghada-området; golfparadiset El Gouna, hvor du bor på et luksushotel, børnevenlige Makadi Bay med hotellet Grand Waterworld Makadi, der byder på strandbeliggenhed, vandland, All Inclusive og værelser til op til seks personer samt livlige Hurghada med både strande, shoppingmuligheder og folkeliv.

Med børn til Hurghada-området

Hurghada-området er meget velegnet, hvis du skal på ferie med børn. Her skinner solen året rundt, mange hoteller er børnevenlige, og strandene er både brede og lavvandede. De lidt større børn kan snorkle eller dykke på de flotte koralrev, og vi tilbyder desuden spændende udflugter for hele familien.

Mad og drikke i Egypten

Det lokale egyptiske køkken er baseret på brød, bønner og grøntsager. Hertil serveres normalt fisk, kylling eller oksekød. Eftersom størstedelen af befolkningen er muslimer, er der som regel ikke svinekød på menukortene. Der kan dog være undtagelser. Finere restauranter og store hoteller serverer indimellem retter med svinekød. Prisniveauet er forholdsvis lavt, så du får meget for pengene.

Typiske egyptiske retter

Fuul
Fuul er favabønner serveret med olie, citron, salt, kød, æg og løg for at smage retten til. Fuul serveres i en portionsskål og spises sammen med brød og grøntsager.

Ta'amiya
En blanding af kikærter og krydderier, som steges sammen til små boller. Det samme som det, vi i Danmark kalder falafel. Hvis man lægger fuul og ta'amiya sammen med tomater i et pitabrød, har man en god snack eller en let frokost.

Tahina
En dip af sesamfrø, olie, hvidløg og citron, som kan bruges i pitabrød, som tilbehør til en hovedret eller som sauce på ta'amiya.

Kofta
Hakket kød blandet og stegt med krydderier - ligner aflange frikadeller og kan være ret stærkt krydret. Kaldes også shish kebab.

Kebab
Det samme som köfte, bortset fra at kødet er skåret i tynde strimler og altså ikke hakket.

Firakh
Kylling, som oftest spises grillet sammen med grøntsager. Kan også spises som gryderet med tomatsauce og grøntsager.

Molokhiyya
En af de få, ægte egyptiske retter – en tyk, grøn suppe lavet på bladgrønt, ris og hvidløg. Suppens base udgøres som regel af kylling eller oksekød.

Typiske egyptiske drikkevarer

De fleste drikkevarer, som vi kender hjemmefra, findes også her: sodavand, juice, kaffe, te etc. Drikkevarer med alkohol kan købes overalt, hvor der er turister, dvs. på de fleste barer, restauranter og hoteller. Husk dog på at Egypten er et muslimsk land, hvor størstedelen af befolkningen ikke drikker alkohol. Priserne kan derfor være relativt høje på grund af høje afgifter på import.

Drikkevand

Alle de områder, der ligger et stykke fra Nilen, har problemer med vandforsyningen, og dette er et af de helt store projekter, som Egypten arbejder med. De fleste hoteller har vandrør, der går direkte til hotellet, men mange private husejere henter stadig vand med tankbiler. Det er derfor ikke ualmindeligt, at der afbrydelser i vandforsyningen, og kvaliteten på vandet er ikke så god som hjemme. Dele af postevandet i Hurghada kommer fra Det Røde Hav og har undervejs gennemgået afsaltning og filtrering. Det samme gælder for Luxor og Assuan, men her kommer vandet bare fra Nilen. Postevandet må ikke drikkes.

Nattelivet i Hurghada-området

Egypten har ikke det samme intense natteliv som turistområderne ved Middelhavet, men der arrangeres aftenunderholdning på de fleste hoteller. Der er også et anstændigt udvalg af barer og natklubber. Det mest livlige natteliv finder du i Sekalla i Hurghada, og nogle af udestederne ligger endda i forlængelse af hotellerne. Nattelivet i Makadi Bay er mere roligt, og her foregår underholdningen oftest på hotellet.

Egyptiske caféer - populær aftenunderholdning

En populær måde at more sig på om aftenen, også blandt egypterne selv, er at sætte sig på en lokal café. Det kaldes i Egypten også en coffee shop, og her sidder man oftest på måtter i sandet, mens man får serveret te, kaffe og vandpiber med forskellig smag, hvis man har lyst til det. I Hurghada er der en hel del af disse caféer, ikke mindst i Sekalla.

Vejret i april27°19°

Find din rejse til Hurghada-området

Oplev vores rejsemål

Oversigt

Se vores destinationer på kortet.

Makadi Bay

Makadi Bay er som skabt til familieferien. Grand Waterworld Makadi byder på både et stort vandland og All Inclusive.

Læs mere
Hurghada

Hurghada er et af Egyptens mest populære rejsemål med fine strande, klart badevand og hoteller med All Inclusive.

Læs mere
El Gouna

Kan du lide golf, dykning, førsteklasseshoteller og strande? Så skal du bestille en rejse til El Gouna.

Læs mere