Om hotellet
Centara Mirage Beach Resort er et familievenligt hotel i høj klasse med beliggenhed direkte på stranden og et stort udbud af faciliteter og aktiviteter for store og små. Hotellet ligger på Deira Island, en moderne og trendy del af Deira, og her bor du på stranden, tæt på både den gamle bydel og de kendte basarer.
På hotellet findes flere forskellige pools, der passer til hele familien. Her kan du slynge dig rundt i hotellets vandrutsjebaner, flyde i hotellets lazy river og nyde mere fredfyldte svømmeture i familiepoolen og spapoolen. Til hotellets yngste gæster er der en børnepool med solskærm. På hotellets private del af stranden kan du slå dig ned i en liggestol og nyde bølgernes brusen, forfriskende havbade og den skønne udsigt.
På Centara Mirage Beach Resort kan du få spændende smagsoplevelser med mad fra alle fire verdenshjørner. Hotellets farverige buffetrestaurant tilbyder retter fra det thailandska køkken, og her kan du håndplukke dine favoritter fra morgen til aften. I hotellets a la carte-restaurant med moderne indretning kan du bestille velsmagende argentinske retter. Her er også en velassorteret vinkælder med gode vine. Hotellet har desuden to kombinerede buffet- og a la carte-restauranter med en mere afslappet atmosfære, hvor du kan spise libanesiske retter samt fisk og skaldyr. Hotellets barer serverer forfriskende drikkevarer fra morgen til aften. Vil du have en ekstra bekvem ferie, kan du bestille All Inclusive.
Er du ude efter en aktiv ferie, har Centara Mirage Beach Resort et godt udvalg af træning, sport og aktiviteter. Du kan træne i hotellets veludstyrede motionsrum med frie vægte og maskiner, og deltage i holdtræning og yoga. Hotellets eget personale arrangerer dagligt sjove sportsaktiviteter, og om aftenen bydes der på shows og underholdning. På stranden kan hele familien desuden prøve forskellige former for spændende vandsport. For børnene har hotellet blandt andet flere forskellige internationale børneklubber, legeplads, legerum og spilleværelse.
Centara Mirage Beach Resort tilbyder lækkert indrettede værelser i rolige farver med stilrene møbler. For at få den bedste udsigt, kan du bestille et værelse med havudsigt.
Øvrig information
Ved ankomsten trækker hotellet et beløb i depositum, der skal dække eventuelle ekstra omkostninger eller skader.
- Bygget: 2021
- Bygninger: 1
- Etager: 9
- Værelser/lejligheder: 607
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne opkræver en turistskat på overnatninger i Dubai. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves der derfor en ekstra afgift på ca. 10-20 AED pr. værelse pr. nat. I en 2-værelses lejlighed betales der altså skat for hvert enkelt værelse. Skatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejsen.
Hotellets officielle klassificering er 4,5.



