Om hotellet
Kalydna Island Hotel er et charmerende hotel beliggende i rolige omgivelser, en kort gåtur fra både stranden og centrum. Hotellet tilbyder dobbeltværelser og lejligheder i den lille by Kantouni, som har en lokal atmosfære og ligger på vestkysten af Kalymnos.
Kalydna Island Hotel består af flere bygninger, der omkranser et hyggeligt poolområde omgivet af træer. Ved poolen findes både liggestole og parasoller. Hotellet har også en døgnåben bar, og i sommermånederne findes desuden en poolbar. Du kan vælge at tilkøbe morgenmad, som serveres i receptionsområdet og nydes udenfor. Der ligger også caféer og restauranter langs stranden ikke langt fra hotellet.
Kalydna Hotel tilbyder både dobbeltværelser og lejligheder. Dobbeltværelserne ligger i hotellets hovedbygning og har udsigt mod haven eller mod bjergene og gaden. Lejlighederne ligger i små bygninger rundt om poolområdet og vender alle mod haven.
Øvrig information
- Bygget: 1992
- Renoveret: 2024 (poolen). Renoveringsår for værelser og lejligheder fremgår af beskrivelsen.
- Bygninger: 4
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 42
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.



