Moderne hotelbygning med glasrækværk og udendørsmøbler ved indgangen. (AI-genereret tekst)

Evanik Chic Hotel

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

Evanik Chic Hotel er et stilrent og moderne hotel med trendy interiør og en hyggelig atmosfære. Hotellet ligger centralt i Kalymnos' hovedby Pothia, hvor du kan opleve øens fredelige hverdagsliv og en ægte græsk atmosfære.

Evanik Chic Hotel er perfekt til dig, der vil bo i gåafstand til både havnen, butikker...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • PoolNej
  • BørnepoolNej
  • Restaurant1 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum0 m
  • Nærmeste strand/badested1,5 km
Privat terrasse med spabad, siddeområde og solseng. (AI-genereret tekst)
Buffetområde med forskellige retter og drikkevarer på et bord. Baggrund med hylder og siddepladser. (AI-genereret tekst)
Moderne hotelværelse med stor seng, siddeområde og udsigt til grønne omgivelser. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Evanik Chic Hotel er et stilrent og moderne hotel med trendy interiør og en hyggelig atmosfære. Hotellet ligger centralt i Kalymnos' hovedby Pothia, hvor du kan opleve øens fredelige hverdagsliv og en ægte græsk atmosfære.

Evanik Chic Hotel er perfekt til dig, der vil bo i gåafstand til både havnen, butikker og byens hyggelige tavernaer. Bystranden ved siden af havnen ligger cirka 1,5 km fra hotellet, og går du lidt længere, kommer du til den lille strand Gefira. Der er desuden en række andre fine strande og badebugter fordelt over hele øen.

Hotellet har en kombineret bar og café, hvor du i indbydende og hygggelige omgivelser kan nyde både kolde og varme drikkevarer samt enkle retter. Det er også her, du kan starte dagen med morgenmadsbuffet, der indgår i rejsens pris.

Evanik Chic Hotel tilbyder lækre og moderne indrettede værelser og juniorsuiter i neutrale farver. Vil du bo ekstra godt i ferien, kan du bestille et dobbeltværelse eller en juniorsuite med boblebad på balkonen eller terrassen.

Øvrig information

  • Bygget: 1985
  • Renoveret: 2024
  • Bygninger: 1
  • Etager: 2
  • Værelser/lejligheder: 29
  • Elevator
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering på offentlig p-plads

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Stilrene værelser i naturfarver.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Dobbeltværelse med balkon

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 17
  • Bestilles værelset med et barn under 2 år, sover barnet i almindelig seng (ikke tremmeseng)
  • Balkon
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser

Dobbeltværelse med boblebad

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 17
  • Denne værelsestype har en anbefalet minimumsaldersgrænse på 6 år, da den nemme adgang til vand kan udgøre en sikkerhedsrisiko for børn, der ikke kan svømme. Det er derfor ekstra vigtigt, at man holder opsyn med barnet.
  • Bestilles værelset med et barn under 2 år, sover barnet i almindelig seng (ikke tremmeseng)
  • Terrasse (10 m²) med boblebad, daybed og tv
  • Mod omgivelserne
  • Stor dobbeltseng (kingsize)
  • Boblebad (udendørs)

Juniorsuite med boblebad

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Soveværelse med separat siddegruppe
  • Denne værelsestype har en anbefalet minimumsaldersgrænse på 6 år, da den nemme adgang til vand kan udgøre en sikkerhedsrisiko for børn, der ikke kan svømme. Det er derfor ekstra vigtigt, at man holder opsyn med børnene.
  • Bestilles værelset med børn under 2 år, sover barnet i almindelig seng (ikke tremmeseng)
  • Balkon eller terrasse (20 m²) med boblebad, kingsize-daybed, bruser og tv
  • Mod omgivelserne
  • Stor dobbeltseng (kingsize)
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Boblebad (udendørs)

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice kl. 7-22
  • Laminatgulv
  • Safetyboks
  • Køleskab
  • Espressomaskine
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

Hotellets bar/café har en hyggelig atmosfære. Her serveres der morgenmad, som indgår i rejsens pris, og du kan også bestille drikkevarer og enkle retter til ud på aftenen.

  • Baren/caféen Parea serverer morgenmad kl. 7.30-11 samt enkle retter og drikkevarer kl. 11-23

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

På Evanik Chic Hotel får du udleveret både strandhåndklæde, strandtaske og badetøfler til at bruge i ferien, og hotellet er derfor velegnet til dig, der vil udforske øens strande.

  • Poolhåndklæder

Strande

Der er en lille stenstrand lige uden for Pothia centrum samt flere fine strande rundt omkring på Kalymnos og på naboøerne. Der kan opstå trængsel på strandene I august måned, hvor mange grækere holder ferie.

Pothia - anlagt sandstrand

Anlagt strand med groft mørkt sand ved siden af havnen. Populær blandt de lokale.

Akti - lille stenstrand

Stenstrand i bugten på vej mod Mandarindalen. Populær blandt de lokale. Man kan ikke leje liggestole og parasoller, og vejen ned til bugten er meget stejl. Mange snorkler her, selv om vandet kan være lidt grumset. Lille hyggelig taverna på stranden.

Therma

Stranden Therma har klart vand og relativt lavvandet men indimellem kan bølgerne være ret høje. Her ligger der nogle hoteller og et par barer, hvor der serveres enklere retter. Mange græske unge kommer her for at omgås med hinanden og dyrke sport.

Linaria

Børnefamilier plejer at trives på Linaria, som ligger ved rejsemålet Kantouni. Det er fredelig, lille og ganske lavvandet strand.

Plati Yialos

Børnevenlig strand, som består af grus og mørkt sand. På stranden udlejes der enkelte liggestole og parasoller, og her er også en taverna med enkelte retter. Stranden ligger tæt på Panormos/Eliestorvet.

Melitsaha

Lille strand, som minder om Plati Yialos men med knap så dybt vand. Her er også klipper, hvor børnene kan finde krabber og muslinger. Tavernaen på stranden har åbent både i dagtimerne og om aftenen. Der findes enkelte liggestole og parasoller til leje. Stranden ligger tæt på Myrties.

Emborios

Lille, fin fiskerby, hvor stranden ligger midt i byen. For at gøre den mere børnevenlig har man lagt sand oven på den oprindelige stenstrand. Her er flere små tavernaer.

Kalamnies/Pirate Beach

Stenstrand på vejen til Emborios. Restauranterne har pirattema, og byder på både god mad og en herlig atmosfære.

Myrties og Massouri

I Myrties findes en 100 meter lang stenstrand. Øens største strand findes i Massouri. Den er 500 meter lang og består af mørkt grovkornet sand og grus. Der er snackbarer i både Myrties og Massouri, og man kan leje liggestole og parasoller.

Telendos

Tager du båden fra Myrties over til den lille naboø Telendos, og går tværs over øen, kommer du til en lille rolig stenstrand. Stranden ligger i en lille bugt omgivet af klipper. Der mulighed for at leje liggestole.

Pserimos

Den lille ø Pserimos ligger mellem Kos og Kalymnos. Øens eneste by ligger ved en lagune med en hvid sandstrand, som er meget børnevenlig. Her findes også flere tavernaer.

Beliggenhed og transfer

Byområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet.

  • Hotellet ligger i et byområde
  • Nærmeste centrum: 0 m Pothia
  • Hovedcentrum: 0 m Pothia
  • Nærmeste strand/badested: 1,5 km Pothias bystrand
  • Offentlig transport: 300 m (busstoppested)
  • Lufthavn: 24 km Kos
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Kalamiotissa
85200 Pothia, Kalymnos
+30 224 302 2057
info@evanik-hotel.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel på Kalymnos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen - så indgår både bustransport og færgebillet.

Vi anbefaler ikke, at du selv arrangerer transfer, da færgerne mellem øerne ikke altid har afgangs- og ankomsttider, der passer med vores flytider. Har du kun bestilt en flybillet, kan du ikke bestille transfer/bådtransport hos Spies.

En vis ventetid må påregnes ved transferen, som dog er både nem og bekvem, eftersom alt er arrangeret.

Transfer ved ankomsten
Spies-guiderne møder dig i Kos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus til færgelejet i Mastihari - en køretur på cirka 10 minutter. Fra bussen er der cirka 200 meter at gå til færgen, og du bærer selv din bagage ombord. Der kan være ventetid på op til 2 timer, inden færgen afgår. Der ligger flere hyggelige restauranter i Mastihari, hvor du kan tilbringe ventetiden.

Færgeoverfarten
Sejlturen fra Mastihari på Kos til Pothia på Kalymnos tager fra 30 til 55 minutter afhængigt af bådtypen.

Transport mellem Pothia havn og hotellerne
Ved ankomsten til Pothia venter en bus eller minibus. Køreturen mellem havnen og hotellerne tager 5-10 minutter alt efter trafikken.

Transfer ved hjemrejsen
På hjemrejsedagen bliver du hentet i bus eller minibus og kørt til havnen i Pothia. Her kan der være ventetid på op til 1 time og 30 minutter for at sikre, at alle gæster når med færgen. Ved ankomsten til Mastihari kan ventetiden være fra 1 time til 2 timer og 30 minutter, før transferbussen kører til lufthavnen. Årsagen til dette er, at alle ikke skal møde op til check-in på samme tid - og ventetiden opleves ofte også som mere behagelig i Mastihari end i lufthavnen.

Hjemrejseinformation på SMS og i Spies-appen
Hvis du har bestilt transfer med Spies, får du automatisk information om afhentningstidspunkt/sted 24-48 timer inden hjemrejsen. Oplysningerne sendes på SMS og vises i Spies-appen.

Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Kalymnos og en uge på Kos, indgår transfer mellem hotellerne (færgeoverfarten samt bustransport på Kos og Kalymnos). Hvis du bor en uge på Kalymnos og en uge på Telendos, indgår bådturen mellem øerne. Transporten til og fra havnen på begge øer arrangerer og betaler du selv. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen og foregår som beskrevet ovenfor.

Øvrigt
En vis ventetid må påregnes ved transferen, som dog er både nem og bekvem, eftersom alt er arrangeret i forvejen. Afhængigt af vind og vejr eller andre uforudsete ændringer i sejlplanen, kan færgeoverfarten – især forår og efterår – blive forsinket eller tage længere tid. Der kan også forekomme overnatning på Kos ved ankomsten og/eller hjemrejsen. Du kan læse mere om transfer her.

Priser og bestilling