Om hotellet
Katerina Apartments er et charmerende og enkelt hotel med en familiær og fredelig stemning i Kalymnos' hovedby Pothia. Her bliver du budt velkommen af hotellets imødekommende ejere Ramona og Iannis, som sammen med deres søn sørger for, at du får en bekvem ferie.
Hotellet har et hyggeligt poolområde omgivet af træer og buske. Her kan du slappe af og nyde ferien i en liggestol, og får du lyst til en kølig drink eller lidt at spise, står sønnen i familien som regel klar i poolbaren til at servere kolde drikkevarer og enkle retter. Hver dag serveres her også enkel morgenmad.
Katerina Apartments tilbyder rummelige værelser med balkon eller terrasse. Der findes også større værelser med plads til op til fem personer. Alle værelser har køkkenniche, men hverken kogeplader eller mikroovn.
I Pothia oplever du det ægte Grækenland, hvor hverdagslivet går sin stille gang, og fra hotellet er der gåafstand til både havnen, butikker og hyggelige tavernaer. Bystranden ved siden af havnen ligger cirka 1,5 km fra hotellet.
Øvrig information
Når receptionen er ubemandet, kan personalet kontaktes via det telefonnumer, der står i vinduet ved receptionen.
- Bygget: 1989
- Bygninger: 3
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 24
- Reception kl. 8-24
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.






