Om hotellet
Maritina er et pænt hotel med en varm atmosfære og god beliggenhed i de centrale dele af Kos by. Her bor du tæt på butikker, restauranter og barer og kun en kort gåtur fra stranden - perfekt for dig, der vil bo med bylivet lige uden for døren.
På hotellets tagterrasse ligger poolområdet, hvorfra der er fin udsigt over byens tage og det omgivende landskab. Her kan du tage dig et dyp i poolen og slappe af i en blød sækkestol med en god bog. I poolbaren kan du bestille klassiske drinks og lokale retter tilberedt af nærproducerede råvarer. Tagterrassen er meget populær både i dagtimerne som om aftenen, hvor du kan nyde en cocktail med udsigt til solnedgangen.
I stueplan findes hotellets kombinerede bar, café og restaurant, som er populær blandt både feriegæster og lokalbefolkning, og hvor du blandt andet kan bestille iskaffe, frokost og enkle retter.
Maritina tilbyder lyse værelser i neutrale farver og med balkon eller terrasse.
Vil du se mere af Kos, kan du tage med på en af Spies' udflugter eller udforske øen på egen hånd i lejebil.
Øvrig information
- Bygget: 1982
- Renoveret: 2021
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 81
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.





