Om hotellet
Vores Family Garden Alexandra Beach har en skøn beliggenhed direkte på den lavvandede sandstrand i Agia Marina og er velegnet til både små og store familier. Hotellet tilbyder pæne lejligheder med plads til op til seks personer og køkkenniche - perfekt, hvis du gerne vil have mulighed for selv at lave lidt mad i ferien. På hotellet findes et minimarked, hvor du kan købe enkle råvarer, og vil du udforske omgivelserne, findes et stort udbud af tavernaer, barer og butikker i Agia Marina.
Hotellet har et dejligt poolområde med to pools, børnepool og fin udsigt over havet, og stranden ligger lige neden for hotelområdet, hvis du får lyst til et forfriskende dyp i havet.
Når sulten melder, kan du besøge den indbydende buffetrestaurant, hvor der hver dag serveres et bredt udbud af retter til morgenmad, frokost og aftensmad. Vil du hellere vælge en ret fra menukort, kan du besøge a la carte-restauranten, som er åben til brunch, frokost, aftensmad og enkle snacks. På hotelområdet findes desuden to barer, og kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe Holiday Inclusive sammen med rejsen.
For de yngste gæster foregår der en en masse sjov med Lollo & Bernie og Spies' Lollo & Bernie-team, som arrangerer sjove lege, sportsaktiviteter og Mini Disco.
Alexandra Beach er et Family Selection-hotel fra 7/5 til 24/9 2026 med Lollo & Bernie samt aktiviteter med skandinavisktalende personale.
Øvrig information
- Bygget: 2003/4
- Renoveret: 2019 og 2023 (poolområdet og visse lejligheder) samt 2024 (de øvrige lejligheder)
- Bygninger: 2
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 139
- Elevator, delvis (i hovedbygningen)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Internetforbindelsen varierer i hastighed, og i nogle lejligheder kan man slet ikke få forbindelse.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.
















