Billede af hotel med flere bygninger, swimmingpool og liggestole udendørs. (AI-genereret tekst)
velegnet til voksne

Ariadne Beach

  • Aldersgrænse 16 år
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Spaafdeling

Om hotellet

Ariadne Beach ligger tæt ved stranden på en skråning ved havet og består af fine bungalowbygninger i græsk stil. Hotellet ligger lige uden for Agios Nikolaos og tilbyder lyse værelser med balkon eller terrasse, og vil du bo ekstra godt i ferien, kan du bestille et superior-værelse med begrænset...
  • Aldersgrænse 16 år
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • Børnepool1 stk.
  • Restaurant2 stk.
  • Bar2 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum1 km
  • Nærmeste strand/badested50 m
Billede af et kystnært resort med hotelbygninger på skrånende terræn, omgivet af grønne områder og bassiner, med hav og bjerge i baggrunden. (AI-genereret tekst)
Udendørs serveringsområde med hvide borde og stole under et trætag. Havudsigt ses i baggrunden. (AI-genereret tekst)
Hotelværelse med dobbeltseng, sofa og bord. (AI-genereret tekst)
4/5
" Godt hotel i rolige omgivelser "Claus, søn 12 jul 2026
4/5
" Skønt hotel i smukke omgivelser. Det er dog ikke egnet for g... "Nielsen, man 29 jun 2026
5/5
" Dejlig roligt beliggende voksenhotel (bungalows) med 2 fine ... "NHT, lør 6 jun 2026

juli

30°
22°

august

30°
22°

september

28°
19°

oktober

23°
16°

november

19°
12°

Om hotellet

Ariadne Beach ligger tæt ved stranden på en skråning ved havet og består af fine bungalowbygninger i græsk stil. Hotellet ligger lige uden for Agios Nikolaos og tilbyder lyse værelser med balkon eller terrasse, og vil du bo ekstra godt i ferien, kan du bestille et superior-værelse med begrænset havudsigt.

Hotellet har to dejlige poolområder med liggestole, parasoller og poolbar, og foretrækker du at slikke sol på stranden og bade i havet, ligger Gargadoros-stranden neden for hotellet. På stranden udlejes liggestole.

Ariadne Beach har to restauranter med servering af veltilberedt mad hele dagen. Morgenbuffet indgår i rejsens pris, og kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe halvpension eller All Inclusive, som serveres i buffetrestauranten. Ellers kan du også nyde et godt måltid mad i hotellets a la carte-restaurant, der ligger med smuk havudsigt ved stranden.

Kunne du tænke dig en aktiv ferie, har hotellet et motionsrum og tilbyder vandgymnastik. Trænger du til ekstra afslapning, kan du besøge hotellets spaafdeling. Vil du se mere af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' udflugter. Øen byder på smuk natur, som du kan opleve til fods, på cykel eller i en jeep. Vi arrangerer også båd- og dykkerudflugter, hvis du vil opleve Kreta fra havsiden.

Ariadne Beach er velegnet til dig, der er adræt og rørig, da der er en del trapper og niveauforskelle på hotelområdet.

Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.

Øvrig information

  • Bygget: 1975
  • Renoveret: 2017 og 2021
  • Bygninger: 32
  • Etager: 2
  • Værelser/lejligheder: 151
  • Reception
  • Minimarked
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Pæne og lyse værelser.

Der er trapper og niveauforskelle til værelserne.

Et hotelværelse med en seng, en kommode og en sofa. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 16
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge
  • TV med satellitkanaler
  • Bruser eller badekar med bruser
Hotelværelse med dobbeltseng, sofa og bord. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse superior med begrænset havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 20
  • Balkon
  • Begrænset havudsigt
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Smal dobbeltseng (grandlit) i visse værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • TV med satellitkanaler
  • Bruser eller badekar med bruser
Billede mangler

Dobbeltværelse superior med to rum og begrænset havudsigt

  • Til 2-4 personer
  • Størrelse (m²): 32
  • Soveværelse og opholdsdel
  • Balkon
  • Begrænset havudsigt
  • Smal dobbeltseng (grandlit)
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • TV (smart-TV)
  • Badekar med bruser
  • Badekåber
  • Tøfler

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Smal dobbeltseng (grandlit) i visse værelser
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Køleskab
  • Elkedel
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Rengøring pr. uge: 7

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Ariadne Beach har to restauranter, hvor der serveres god mad fra morgen til aften. Bestiller du halvpension eller All Inclusive, serveres alle måltider i buffetrestauranten. Ellers kan du besøge hotellets a la carte-restaurant, som ligger ved stranden og byder på fin havudsigt. Her kan du også købe drikkevarer med til stranden, som ligger få skridt væk. Hotellet har desuden to barer.

  • Poolbar kl. 10.30-18
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7.30-10.30, frokost kl. 13-14.30 og aftensmad kl. 19-21.30
  • A la carte-restaurant med frokost kl. 12-14.30 og aftensmad kl. 19-21.30
  • Bordbestilling kræves i a la carte-restauranten
  • Pæn påklædning

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmad og aftensmad fra buffet)
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • All Inclusive Plus kan tilkøbes

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten
  • Vand, sodavand, lokal vin eller øl til frokost og aftensmad
  • Kolde og varme snacks, kager og is i poolbaren kl. 10.30-12 og kl. 16-18
  • Vand, sodavand og kaffe samt lokal øl, vin og spiritus i en af hotellets barer til kl. 23 (derefter mod betaling)
  • All Inclusive gælder fra kl. 14 på ankomstdagen
  • All Inclusive gælder til kl. 12 på afrejsedagen

I All Inclusive indgår også følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • Motionsrum, basket og tennis (ikke belysning) på Miramare Resort
  • Rabat på temamiddage på Miramare Resort

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Nej

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Tilgængelighed ved indgang
Nej
Tilgængelighed ved reception/lobby
Nej
Tilgængelighed ved poolområde
Nej
Tilgængelighed ved restaurant
Nej
Tilgængelighed ved spaafdeling
Nej
Tilgængelighed ved motionsrum/fitnesslokale
Nej
Tilgængelighed i værelse/lejlighed
Nej
Trappe eller trappetrin ned i pool
Nej
Rampe eller skrånende bund ned i pool
Nej
Poollift eller andre hjælpemidler til pool
Nej
Toilet på fællesområder egnet til kørestolsbrugere
Nej
Transportabel badestol på forespørgsel
Nej
Reserverede parkeringspladser for gæster med nedsat mobilitet
Nej

Pool og strand

Ariadne Beach har to dejlige poolområder med parasoller og liggestole, hvor du kan slappe af mellem forfriskende svømmeture.

Kun 50 meter fra hotellet ligger stranden Gargadoros, hvor du kan leje liggestole og parasoller. Stranden består af småsten.

  • Pool 240 m²
  • Pool 200 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen

Strande

Der ligger flere strande i og tæt på Agios Nikolaos. Vil du se mere af Kreta, kan vi anbefale en udflugt til den smukke sandstrand Vai, som ligger på østkysten cirka 90 km fra Agios Nikolaos og byder på både palmer og krystalklart vand.

Strande i Agios Nikolaos

Ammos, Kitroplatia og Ammoudi er tre små fine bystrande med sand og småsten.

Almiros-stranden

Cirka 2 km syd for byen, 20 minutters gang fra centrum, findes den populære Almiros-strand, som er lavvandet og børnevenlig.

Voulisma-stranden

Voulisma-stranden ligger cirka 15 km øst for Agios Nikolaos og byder på klart turkisblåt vand med sand og små sten på havbunden. På stranden udlejes liggestole og parasoller, og der findes også flere restauranter i nærområdet.

Træning og aktiviteter

På Ariadne Beach arrangeres vandgymnastik et par gange om ugen, og du kan også træne på egen hånd i hotellets motionsrum. Her er desuden en spaafdeling, hvor du kan bestille velgørende behandlinger for hele kroppen. Visse aftener bydes hotellet også på underholdning i form af levende musik, DJ-optræden og vinsmagning.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Vandgymnastik
  • Fodbold
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

Strandområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 1 km Agios Nikolaos
  • Hovedcentrum: 1 km Agios Nikolaos
  • Nærmeste strand/badested: 50 m Gargadoros
  • Offentlig transport: 1,5 km Agios Nikolaos busstation
  • Nabo-/søsterhotel: 100 m
  • Lufthavn: 65 km Heraklion
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Gargadoros
72100 Agios Nikolaos
+30 28410 22741
info@ariadnecrete.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Agios Nikolaos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Heraklion Lufthavn til dit hotel er fra ca. 1 time til 1 time og 20 minutter (ca. 60 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferbussen kører tit via Hersonissos, og så bliver køretiden ca. 30-40 minutter længere. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer med rutefly.

Priser og bestilling