Om hotellet
Avra City Hotel er et lækkert designhotel i lys skandinavisk stil. Hotellet ligger ved byparken i Chania, og på vej ned til den venetianske havn kan du slå et smut forbi markedshallen og indsnuse duften af appelsiner, lavendler og krydderier. I hotellets gårdhave kan du nyde en kop kaffe eller morgenmadsbuffeten, der indgår i rejsens pris. Du kommer ud til Chaniakystens fine strande med bus fra 1866-pladsen, eller også kan du spadsere til bystrandene Koum Kapi eller Nea Chora.
Som gæst på Avra City Boutique Hotel er du velkommen til at benytte faciliteterne på søsterhotellet Avra Imperial, som ligger godt 20 km væk. Her kan du træne i motionsrummet, spille tennis, forkæle dig selv med en velgørende spabehandling eller bare slappe af i en liggestol efter et kølende dyp i en af hotellets pools. Til børnene findes både legeplads og legeværelse.
Vil du se mere af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' interessante udflugter.
Avra City Boutique Hotel tilbyder lyse og pænt indrettede dobbeltværelser med balkon mod omgivelserne.
Øvrig information
- Bygget: 1996
- Renoveret: 2023 (gulve, badeværelser, nye senge, reception og morgenmadslokale)
- Bygninger: 1
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 27
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.




