Om hotellet
Kostakis Beach er et indbydende lejlighedshotel med en smuk beliggenhed direkte på stranden i Gerani. Her kan du nyde afslappede feriedage i en liggestol på poolområdet med skøn havudsigt, og du skal ikke gå mange skridt for at bade i enten poolen eller havet eller for at få stillet din sult og tørst. Hotellet har en kombineret restaurant og poolbar med servering af alle dagens måltider, og hvis ferien skal være ekstra bekvem, kan du tilkøbe morgenmadsbuffet eller helpension sammen med rejsen.
Kostakis Beach tilbyder funktionelt indrettede 1- og 2-værelses lejligheder til op til fire personer, og hotellet er først og fremmest velegnet til dig, der søger en afslappende ferie i rolige omgivelser. Får du lyst til at begive dig på en lille udflugt, kommer du nemt med lokalbussen til livlige Platanias.
Øvrig information
- Bygget: 1993
- Renoveret: 2025 (alle lejligheder bliver renoveret forud for sommeren 2026)
- Bygninger: 5
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 38
- Reception kl. 8-16 (derefter findes et nummer at ringe til)
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.








