Om hotellet
Lito Beach er et hyggeligt lejlighedshotel med en god beliggenhed omgivet af marker og skov ved stranden i Gerani. Hotellet tilbyder praktisk indrettede lejligheder i rolige omgivelser, og du bliver taget godt hånd om af det servicemindede personale Alina og hendes søn Alexandros, som har arbejdet på hotellet i mange år.
Hotellet har en frodig have, hvor lave mure, græsplæner og beplantninger skaber en hyggelig stemning, og hvor der er pools til både store og små på det indbydende poolområde. Her kan du slå dig ned i en liggestol med en god bog og nyde udsigten over havet, som kan skimtes mellem træerne. Får du lyst til en dukkert i havet, har du ikke mange skridt at gå, og når sulten melder sig, har hotellet en a la carte-restaurant med åbent hele dagen. Her er også en poolbar, hvor du kan bestille forfriskende drikkevarer i varmen.
Hvis du får lyst til at gå ud og spise, finder du et par lokale tavernaer i Gerani og et endnu større udvalg af barer og restauranter i nærliggende Platanias, der ligger cirka 3 km væk. Lokalbussen går fra hovedvejen, cirka 400 meter fra hotellet.
På Lito Beach kan du se frem til en ferie med en fredelig atmosfære i fine omgivelser.
Øvrig information
- Bygget: 2000
- Renoveret: 2011 (lejlighederne, restauranten og poolen)
- Bygninger: 5
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 50
- Reception kl. 8-24 og ved ankomster uden for dette tidsrum
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.






