Om hotellet
Myrion Beach Resort & Spa er et moderne voksenhotel med en god beliggenhed direkte på stranden. Her bor du i rolige omgivelser i udkanten af Gerani, tæt på både Platanias og Agia Marina. Hotellet har et stilrent poolområde med liggestole, parasoller og balisenge, og foretrækker du sand mellem tæerne, har hotellet også liggestole og parasoller på stranden.
Myrion Beach Resort & Spa har en buffetrestaurant, en a la carte-restaurant og to barer, hvor du kan nyde veltilberedt mad og forfriskende drinks. Kunne du tænke dig en aktiv ferie, tilbyder hotellet både padel og motionsrum, og vil du slappe ekstra meget af, kan du bestille en behandling i spaafdelingen, hvor der også findes sauna og dampbad.
Myrion Beach Resort & Spa tilbyder lyse og moderne værelser med stilrene møbler, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille et værelse med direkte adgang til en privat, delt pool.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 2021
- Bygninger: 5
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 112
- Elevator, delvis (i tre bygninger)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.



