Om hotellet
Avra Imperial Hotel er et hotel i luksuriøst design, der ligger i smukke omgivelser tæt på stranden og havnen i den lille by Kolimbari. Her kan både store og små gæster få en mindeværdig ferie. På hotelområdet er der flere indbydende pools med masser af plads til solbadning, svømmeture og leg for hele familien, og i børneklubben arrangeres der mange sjove aktiviteter. Hvis du som voksen også gerne vil være aktiv, kan du træne i motionsrummet eller spille tennis. Ønsker du derimod at slappe af, kan du forkæle dig selv med en velgørende behandling i hotellets spaafdeling, hvor der også er en indendørspool med energi- og massagebruser, sauna og boblebad.
På Avra Imperial Hotel indgår halvpension i rejsens pris, og kunne du tænke dig en endnu mere bekvem ferie, kan du tilkøbe All Inclusive. Hotellet har flere hyggelige restauranter med forskellige køkkener, der serverer både buffet og retter fra menukort. Her er også flere barer, hvor du kan nyde lækre drinks og forfriskende læskedrikke.
Avra Imperial Hotel tilbyder moderne og stilfuldt designede værelser, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille et værelse med privat pool. Lige ved siden af Avra Imperial Hotel ligger søsterhotellet Residence Collection by Avra Imperial Hotel, som har en aldersgrænse på 13 år.
Fra hotellerne er der gåafstand til den lille ferieby Kolimbari, som har en lokal atmosfære, og hvor der findes et begrænset udvalg af spisesteder og butikker. Kunne du tænke dig et større udbud af shoppingmuligheder, forlystelsesliv og restauranter, kommer du nemt med lokalbussen til Platanias eller Chania. Vil du se endnu mere af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' hyggelige udflugter.
Øvrig information
- Bygget: 2011
- Renoveret: 2019 (loungebar og poolbar)
- Bygninger: 9
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 263
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Internetforbindelsen varierer i hastighed.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.










