Om hotellet
Solimar White Pearl er et moderne indrettet All Inclusive-hotel for voksne, der søger en fredelig ferie i landlige omgivelser. Hotellet ligger direkte ud til den kilometerlange strand i Kolimbari og består af flere lave bygninger, der ligger spredt i en frodig have med små stier og skyggefulde træer.
Mellem hotellets hovedbygning og stranden findes et indbydende poolområde med solterrasse og smuk udsigt over havet. Her kan du slappe af i en liggestol, tage dig et kølende dyp og nyde en forfriskning i poolbaren, der også serverer snacks i dagtimerne. Morgenmad, frokost og aftensmad serveres i buffetrestauranten, der ligger lige oven for poolområdet og også byder på fin havudsigt.
Kunne du tænke dig en aktiv ferie, tilbyder Solimar White Pearl både motionsrum og holdtræning, og vil du se mere af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil og udforsker øen i dit eget tempo. Du kan også tage med på en af Spies' udflugter - vælg blandt andet mellem vandre- og cykelture, jeepsafari, bådudflugter og oplevelser under vandoverfladen.
Solimar White Pearl tilbyder komfortable og indbydende værelser og suiter, som alle har balkon eller terrasse og udsigt mod omgivelserne.
Hotellet har en aldersgrænse på17 år.
Øvrig information
- Bygget: 1985
- Renoveret: 2018
- Bygninger: 9
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 72
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.





