Om hotellet
Anna Katerina Apartments er et familieejet lejlighedshotel med mange stamgæster, som først og fremmest sætter pris på hotellets gode service og perfekte beliggenhed. Hotellet tilbyder pænt indrettede lejligheder beliggende kun 50 meter fra stranden og godt 100 meter fra Platania centrum, hvor der findes et stort udbud af restauranter og barer. Vil du selv lave mad i ferien, har alle lejligheder en lille køkkenniche, og der er heller ikke langt til den nærmeste dagligvarebutik.
Feriedagene kan du tilbringe på stranden eller med en kølig drink og lidt snacks på din balkon eller terrasse. Får du lyst til at se lidt mere end nærområdet, kan du tage bussen ind til charmerende Chania og slentre rundt i de smalle gader eller nyde en is på den venetianske havn. Vil du se endnu mere af Kreta, anbefaler vi, at du tager med på en af Spies' spændende og hyggelige udflugter.
På grund af balkonrækværkets udformning har Spies sat en aldersgrænse på minimum 8 år på dette hotel. Det indebærer ingen garanti for, at der ikke kan være yngre børn på hotellet.
Øvrig information
- Bygget: 2002
- Renoveret: 2021
- Bygninger: 3
- Etager: 2
- Reception kl. 9-14 og kl. 18-20 samt ved sene ankomster
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.






