Om hotellet
Porto Platanias Beach & Spa er et børnevenligt hotel med en perfekt beliggenhed tæt på både stranden og Platanias centrum. Hotellet har hele fem skønne poolområder, hvoraf et kun er for voksne og fire har tilhørende børnepools. På søsterhotellet Porto Platanias Village findes desuden et vandland med fire vandrutsjebaner, som hotellets gæster (over 120 cm høje) kan benytte mod betaling.
Porto Platanias Beach & Spa tilbyder lyse værelser og lejligheder til op til fire personer, og på hotellet findes alle muligheder for, at hele familien kan få en rigtig dejlig ferie. Børnene kan deltage i sjove aktiviteter i den internationale børneklub og slå sig løs til Mini Disco et par aftener om ugen, mens de voksne kan træne i motionsrummet, spille tennis eller nyde lidt selvforkælelse med en velgørende behandling i hotellets spaafdeling.
Når sult og tørst melder sig, har du flere restauranter og barer at vælge imellem. Morgenmad indgår i prisen, og vil du have en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe All Inclusive sammen med rejsen og nyde morgenmad, frokost og aftensmad i hotellets buffetrestaurant med smuk havudsigt. På hotelområdet findes også en hyggelig a la carte-restaurant, som serverer græske og internationale retter og har åbent til frokost for gæster, der ikke har bestilt en måltidspakke. Kunne du tænke dig at gå ud at spise, er der kun kort gåafstand til Platanias centrum, hvor der ligger flere hyggelige restauranter og barer.
Øvrig information
- Bygget: 2001 og 2007
- Renoveret: 2016 (værelser og restauranter)
- Bygninger: 4
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 322 og lejligheder
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.









