En udendørs swimmingpool omgivet af liggestole og parasoller ved et hotel med beige facade. (AI-genereret tekst)

Pearl Beach

  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Børnepool

Om hotellet

Pearl Beach er et pænt hotel med lyse dobbeltværelser og en god beliggenhed tværs over gaden fra en fin strand. Hotellet ligger i udkanten af Rethymnon og har en restaurant og to barer samt en solterrasse med pool og børnepool. Her kan du slappe af i en liggestol med en kølig drink fra poolbaren, og får du lyst...
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • Børnepool (del af voksenpool)1 stk.
  • Restaurant1 stk.
  • Bar2 stk.
  • ElevatorJa, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum20 m
  • Nærmeste strand/badested50 m
Strand med liggestole og parasoller tæt på havet, med en palme i forgrunden. (AI-genereret tekst)
Udendørsområde med dækkede borde. (AI-genereret tekst)
Et hotelværelse med to enkeltsenge, stribet sengetøj og en dør til en altan. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Pearl Beach er et pænt hotel med lyse dobbeltværelser og en god beliggenhed tværs over gaden fra en fin strand. Hotellet ligger i udkanten af Rethymnon og har en restaurant og to barer samt en solterrasse med pool og børnepool. Her kan du slappe af i en liggestol med en kølig drink fra poolbaren, og får du lyst til lidt motion, kan du begive dig til hotellets veludstyrede motionsrum. Trænger du til lidt selvforkælelse, kan du unde dig selv en behandling i hotellets spaafdeling, hvor der også findes sauna og indendørspool.

Fra Pearl Beach er der godt 2 km til Rethymnon centrum, og vælger du at gå dertil langs strandpromenaden, kommer du forbi både tavernaer, barer og butikker på vejen.

Øvrig information

  • Bygget: 1992
  • Renoveret: 2014/15
  • Bygninger: 3
  • Etager: 3
  • Værelser/lejligheder: 140
  • Elevator, delvis (ikke elevator til alle værelser)
  • Reception Kl. 7-23 (døgnet rundt på Aegean Pearl Hotel)
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser) (delt indendørsparkering for Pearl-hotellerne)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Klassisk indrettede dobbeltværelser.

Hotellet er lydt, og trafikken er forstyrrende i visse værelser.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Dobbeltværelse

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 24
  • Mod omgivelserne

Dobbeltværelse med havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 24
  • Med havudsigt
  • Badekåber
  • Tøfler

Dobbeltværelse med begrænset havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 24
  • Begrænset havudsigt
  • Badekåber
  • Tøfler

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge
  • Ekstra opredning i enkeltseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Trægulv eller klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling
  • Køleskab
  • Elkedel
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Ved stor efterspørgsel kan der forekomme andre værelses-/lejlighedstyper til salg end dem, der vises under fanebladet ”Sådan bor du”. Dette giver os mulighed for at tilbyde endnu flere værelser/lejligheder på hotellet.

Mad og drikke

Pearl Beach har en buffetrestaurant med morgenmad og aftensmad samt to barer.

  • Pool- og snackbar kl. 10-01 med servering af mad kl. 12-16 og snacks kl. 10-18
  • Loungebar kl. 18-01.30
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7.30-10 og aftensmad kl. 18.30-21 (visse aftener serveres temabuffet)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmad indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgen- og aftenbuffet)
  • Helpension kan tilkøbes (morgenbuffet, frokost fra menu og aftenbuffet) fra sommeren 2026

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Pearl Beach har et pænt poolområde med børnepool og poolbar.

  • Pool 144 m²
  • Børnepool 24 m² (60 cm dyb og en del af voksenpoolen)
  • Indendørspool 54 m² i hotellets spaafdeling (opvarmet til ca. 28 grader i april, maj og oktober)
  • Boblebad
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder (kan skiftes tre gange pr. uge)
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder

Strande

Rethymnon er en mellemstor græsk by beliggende i fine omgivelser på en tange på Kretas nordkyst med en 12 km lang strand. At byen er blevet så populær, skyldes ikke mindst Rethymnons fantastiske strand, der strækker sig fra centrum og hele vejen mod øst - lang, bred og velholdt.

Stranden i Rethymnon

Rethymnons strand er velbesøgt i højsæsonen og består hovedsageligt af gyldent sand, som gør vandet noget grumset. Dele af stranden består også af sten, og visse steder bliver det hurtigt dybt, men der er lavvandet tættest på centrum. Det meste at stranden er bred, og der er flest mennesker i nærheden på byen. Langs strandpromenaden ligger der mange hyggelige restauranter og udeserveringer, som er populære blandt både feriegæster og lokalbefolkning.

På stranden tilbydes udlejning af liggestole, og der findes også brusere en del steder samt volleyballbaner og forskellig slags vandsport. Understrømme og hårde nordlige vinde kan forekomme i kortere perioder om sommeren.

Inde i Rethymnon, mellem den gamle venetianske havn og den nye marina, findes en lavvandet sandstrand, hvor havet som regel er roligt. Her bør du på grund af det stillestående vand ikke bade, selv om det kan virke fristende. De lokale selv tager gerne til strandene uden for centrum, og der findes mange fine bugter med krystalklart vand og spændende undervandsliv både øst og vest for byen.

Skik og brug på strandene

I Rethymnon bader og soler mange topløs, men det er ikke noget, den ældre generation af grækere ser på med blide øjne. Tag en T-shirt eller en tynd skjorte på, når du forlader stranden, også selv om det bare er for at krydse gaden og købe en is. Uofficielle nudiststrande findes langs hele sydkysten, hvoraf Skinaria nok er den mest kendte.

Baja Beach Club

Byens eneste badeanlæg ligger i direkte forbindelse med den lange strand og ved siden af hotellet Creta Palace. Her er rent og pænt med faciliteter som børnepool, store græsplæner, legeplads, restaurant og bar. Baja Beach Club er et godt alternativ til stranden, når det røde flag er hejst, eller hvis du gerne vil have en pause fra sandet.

Træning og aktiviteter

På hotellet kan du træne i motionsrummet eller forkæle dig selv med en behandling i spaafdelingen. På stranden arrangeres der yoga og andre former for holdtræning, og en gang om ugen kan man komme med på en vandretur i omgivelserne. Motionsrum og spaafdeling deles med søsterhotellet Aegean Pearl Hotel, som ligger lige ved siden af.

  • Motionsrum med 8 maskiner (90 m²)
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Hamam mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Boblebad
  • Vandgymnastik
  • Yoga
  • Holdtræning
  • Bordtennis
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Trafikeret vej skal krydses for at komme til stranden. Pearl Beach ligger lige ved siden af Aegean Pearl Hotel.

  • Hotellet ligger på strandpromenaden
  • Nærmeste centrum: 20 m strandpromenaden
  • Hovedcentrum: 2,2 km Rethymnon
  • Nærmeste strand/badested: 50 m Rethymnon
  • Offentlig transport: 250 m (busstoppested)
  • Lufthavn: 72 km Heraklion og 65 km Chania
  • Transferbussen standser uden for Aegean Pearl Hotels reception.

Afstralon Polemiston Street 28
741 00 Rethymnon
+30 28310 51513
info@pearlhotels.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Rethymnon. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Flyet lander i Heraklion eller Chania Lufthavn.
Køretiden fra Heraklion Lufthavn til det første hotel i Rethymnon er ca. 1 time og 30 minutter med bus (ca. 80 km).
Køretiden fra Chania Lufthavn til det første hotel i Rethymnon er ca. 1 time og 15 minutter (ca. 70 km).
Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling