Om hotellet
Vecchio er et charmerende hotel i klassisk venetiansk stil og med en central beliggenhed i Rethymnons gamle bydel. Hotellet, som består af to bygninger oprindeligt opført i 1304, ligger omgivet af smalle stræder, hvor traditionelle tavernaer ligger side om side med trendy barer og moderne indrettede restauranter. Her bor du med byens rige historie og livlige atmosfære lige uden for døren.
Hotellet tilbyder enkle og rustikt indrettede værelser og lejligheder til op til tre personer. For værelserne indgår enkel morgenmadsbuffet hver dag i hotellets morgenmadslokale, og får du lyst til en god frokost med udsigt over havet, ligger byens gamle havn inden for gåafstand. Vælger du at bo i en lejlighed, har du mulighed for selv at lave mad i den enkelt udstyrede køkkenniche.
Trænger du til lidt afslapning eller en pause fra sightseeingen. kan du slå dig ned på hotellets lille poolområde, som er en fredelig oase midt i den livlige bykerne. Foretrækker du en dag ved havet, kan du leje en liggestol på stranden, som ligger cirka 1 km væk.
Øvrig information
- Bygget: 1304
- Renoveret: 1991 og løbende
- Bygninger: 2
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 28
- Reception kl. 7-23 (og senere på forespørgsel)
- Parkering findes ikke i nærheden af hotellet
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Internetforbindelsen er begrænset i nogle værelser og lejligheder.
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.





