Midt i Ammoudia ligger den 800 m lange, fine sandstrand af samme navn. Stranden er lavvandet og børnevenlig. Her kan du leje liggestole og parasoller, og der er et par tavernaer i nærheden. Snacks og drikkevarer sælges på stranden.
Ved stranden er der en håndfuld restauranter og barer, som ligger i gåafstand fra alle Spies' hoteller. Ammoudia er kendt vidt omkring for sine skaldyr, så husk at smage de lækre skaldyrsretter på restauranterne. Restauranterne åbner oftest først om formiddagen eller om eftermiddagen, så det er en god idé at købe morgenmaden i en levnedsmiddelbutik.
Den lokale taverna er det naturlige samlingspunkt for grækerne. Her kommer man ofte, og man bliver længe, da måltiderne er en vigtig del af grækernes sociale liv.
Horiatiki: Græsk salat med tomat, løg, oliven og fetaost Feta: En cremet, hvid gedeost Tzatziki: Hvidløgsdip med yoghurt og agurk Saganaki: Friteret ost med citron Dolmades: Vinblade fyldt med kød og risKalamares: Friterede blæksprutterGarides: Grillede rejer Ksifa: SværdfiskKreas: KødKeftedes: Græske kødboller Moussaka: Kødsauce og aubergine i lag gratineret med ostPastitio: Lasagne med makaroniSouvlaki: GrillspydGemista: Tomater eller peberfrugter fyldt med ris eller kød
Vin: Retsina er en hvidvin tilsat harpiks, og der findes mange lokale varianter.Øl: De fleste er importeret eller brygget på licens.Ouzo: Græsk anisbrændevin, der minder om tyrkisk raki og fransk pastis - spædes op med vand, hvilket gør den mælkehvid.Metaxa: Græsk cognac. Kaffe: Græsk kaffe er meget stærk og serveres i små kopper. Nescafé minder om vores kaffe. Frappé er iskaffe, som er rigtig god og forfriskende i varmen.
I Ammoudia er nattelivet begrænset og består af et mindre antal barer.
Shoppingmulighederne i Ammoudia er begrænsede.
Den lille by Ammoudia er bedst kendt for floden Acheron/Styx, som munder ud i havet her. Floden løber gennem byen og udgør en skøn ramme for båd- og kajakture. Ammoudia er også et godt rejsemål, hvis du vil vandre i naturskønne omgivelser. Vil du se mere af området, kan du leje en scooter eller bil.
Vil du se dig omkring, er det oplagt at spadsere langs bugten, vandre i de billedskønne omgivelser eller leje en scooter eller bil, hvis du køre rundt og udforske omgivelserne. Lejer du en bil og kører sydpå, kan du besøge Alonaki, en af regionens smukkeste strande. Der udlejes ikke liggestole, men det er muligt at købe drikkevarer og snacks. Stranden er meget velegnet til snorkling, da vandet er ekstremt klart, og der er klipper at udforske tæt på strandkanten. Kører du videre langs kysten, kommer du til den 3 km lange fine strand i Vrachos. Langs kysten finder du mange forskellige seværdigheder.
Preveza ligger knap 30 km fra Ammoudia. Her er et stort udvalg af både restauranter og butikker, og lige uden for Preveza kan du besøge ruinerne af Nikopolis, som blev bygget af kejser Augustus til minde om slaget ved Aktion.
Mitikas er en malerisk by, hvor turismen ikke rigtigt er nået til endnu, med undtagelse af grækerne selv og nogle få italienere. Her er en del tavernaer med masser af ægte græsk charme.
Arta forbindes ofte med sine citruslunde, og især i foråret er duften helt utrolig. Her er også seværdigheder som den tyrkiske bro fra 1600-tallet, der siges at være den ældste i Grækenland, samt en smuk byzantinsk kirke.
Epirus' provinshovedstad Ioanninas ældre dele er præget af gamle mure, karakteristiske små huse og smalle, skyggefulde gader. Her er også en del butikker, som bl.a. sælger sølvvarer fra byens berømte sølvsmedje.
Lefkas er en af De Ioniske Øer med seværdigheder og aktiviteter nok til at fylde en hel dag. Nidri har et ungdommeligt præg og natteliv og er en af øens mange havnebyer. På den anden side ligger Agios Nikitas med sin hyggelige havn og sine fine strande. På Lefkas' sydkyst ligger windsurfernes favoritstrand Vassiliki samt den fortryllende Porto Katsiki, som af mange anses for at være Lefkas' fineste strand.
En lejebil er en bekvem måde at opleve området omkring Ammoudia på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Der er ingen offentlige transportmidler i Ammoudia. Den nemmeste måde at komme rundt på er ved at leje en scooter eller bil.
Fra maj til september kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på chat og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.
Der er ingen krav om vaccination for indrejse til Grækenland. Selv om der ikke er nogen krav om vaccination, er det vigtigt at have de anbefalede vaccinationer – for din egen sikkerhed.Læs mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service. Vær opmærksom på, at andre regler kan gælde, f.eks. hvis du har pas fra andre lande end Danmark, har mellemlandinger på rejsen eller rejser via andre lande end Danmark.Spies er ikke ansvarlig, hvis du nægtes indrejse ti Grækenland, hvis vaccinationskrav ikke opfyldes.
For at tjekke ind på et hotel i Grækenland kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. bestilling er fyldt 18 år.Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EURHoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EURHoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EURHoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EURI perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.
Dansk +1 time.
220 V
Græsk.
Ca. 3 timer.
Spies tilbyder charterrejser til Ammoudia fra maj til september.Flyet lander i Preveza Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Ammoudia. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen Aktion uden for Preveza til hotellerne er fra ca. 50 minutter til 1 time (ca. 50 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Til tider foregår transferen med taxi eller minibus. Ventetid i lufthavnen kan forekomme. Lufthavnen er lille, og det kan derfor tage tid med bagagen ved ankomst og afrejse. Læs mere om transfer.
Parga-området på fastlandet og øen Lefkas har middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, fugtige vintre.
Hvis du foretrækker et klima som minder om den danske sommer, skal du rejse hertil om foråret og efteråret. Maj, september og oktober regnes for for- og eftersæson med behagelige dagtemperaturer og kølige nætter. Havtemperaturen i september-oktober er behagelig, eftersom sommervarmen stadig hænger ved for derefter gradvist at aftage. Både forår og efterår kan morgener og aftener være kølige, og der kan forekomme sporadisk regn i både maj og september-oktober.
Juli og august er højsæson i Parga-området og på Lefkas med høje dagtemperaturer og lune aftener. Juli er den mest solrige måned, og havtemperaturen er højest i august. Regn er sjældent i sommermånederne.
Solskinstimer pr. dag
Vandtemperatur
Regnfri dage
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.