Udflugter, Ammoudia

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Obs! Udflugtsprogrammet til og med sommeren 2021 er reduceret, og visse aktiviteter kan blive ændret med kort varsel pga. covid-19. Der kan f.eks. være krav om mundbind, eller et restaurantbesøg kan blive erstattet med en madpakke, som deltagerne får med på udflugten. Læs mere på https://mydestination.spies.dk

.

Praktisk information om vores udflugter

Myter og floden Acheron (kan bestilles hjemmefra)

Myter og floden Acheron (kan bestilles hjemmefra)

Tag et skridt tilbage i tiden til de gamle, græske myter. En heldagsudflugt med smuk natur, spændende historie og besøg ved floden Acheron samt ruinerne ved Nekromantion. Mad og drikkevarer indgår ikke.

Læs mere Skjul

Vi indleder dagen med et besøg ved ruinerne ved Nekromantion, hvor vi bl.a. få det sted at se, hvortil man rejste for næsten tre tusinde år siden for at få hjælp af dødsoraklet til at komme i kontakt med afdøde slægtninge og venner.

Fra Nekromantion forstætter vi i retning mod byen Gliki, hvor floden Acheron, også kendt som floden Styx, er smukkest. Vandet i floden er altid køligt og frisk og desuden krystalklart, så længe det ikke regner. Det er langs med floden Acheron, man mener, at færgemanden Charon fragtede de døde over til dødsriget, som blev kaldt for Hades. De gamle grækere var derfor altid meget nøje med at placere en mønt på den afdødes tunge som betaling til Charon. Ellers kunne sjælen risikere at vandre i et limbo mellem liv og død i al evighed.

Ved Acheron har vi mulighed for at gå en tur i floden. Det siges, at det var her, gudinden Thetis døbte sin nyfødte søn Achilleus i floden for at gøre ham usårlig. Hælen, som hun holdt i, blev ikke dyppet i floden, og i den trojanske krig blev han ramt af en pil i hælen og døde, deraf udtrykket akilleshæl.

Da vi kommer til at gå i vandet, bør du medbringe sko, som kan tåle vand, og som sidder godt fast på fødderne. Har du ingen egnede sko med i kufferten, kan du købe sko ved floden. Vandet i floden kan visse steder være ret koldt, men når vi har gået et lille stykke, kommer vi til varmere vand, hvor du kan svømme en tur, hvis du har lyst det.

Velkommen til en rejse gennem smuk natur, græsk mytologi og Grækenlands mest kendte flod.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille allerede hjemmefra enten samtidig med, at du bestiller din rejse eller på "Min side".

Entré:
Entré til Nekromantion indgår ikke i udflugtsprisen: 8 EUR for voksne og 4 EUR for børn.

Mad & drikke:
Der indgår ingen måltider, men man kan handle mad og snacks undervejs på turen. Det er muligt at købe frokost på tavernaen ved flodbredden.

Husk at medbringe:
Kamera, gode spadseresko samt penge til frokost eller en kop kaffe.

Tid:
Heldagsudflugt. Ca. kl. 9-15.30 fra Parga. Ca. kl. 9.20-15.10 fra Ammoudia. Ca. kl. 8.20-16.10 fra Sivota.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Foruden egnede sko er det en god ide hvis du er iført shorts for at slippe for at gøre dit tøj vådt. Vil du bade, medbringer du naturligvis også badetøj og håndklæde.

Øvrigt:
Hvis du vil gå i floden, bør du være iført badesandaler. De kan købes ved floden.

Korfu med færge fra Parga (kan bestilles hjemmefra)

Korfu med færge fra Parga (kan bestilles hjemmefra)

Grib chancen for at besøge den græske ferieperle Korfu! Her kan du opleve både smuk natur og gode shoppingmuligheder.

Læs mere Skjul

Er man i Parga-området og vil opleve en ø med både smuk natur og gode shoppingmuligheder, så kan Korfu varmt anbefales. Med færgen kan du nemt komme til Korfu. Færgen afgår hver torsdag fra havnen i Parga og lægger til i Korfu by. Færgeturen tager cirka 2,5 time hver vej.

I Korfu by finder man mange levn fra englændernes og italienernes tid på øen blandet med græsk charme. Besøg den gamle borg og byens smukke kirke, gå på opdagelse i de trange gader eller brug tiden på shopping. Udvalget af shoppingmuligheder er stort: skindvarer, smykker, keramik og sko - alt sammen til gode priser! Færgen sejler tilbage til Parga kl. 16.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille allerede hjemmefra enten samtidig med, at du bestiller rejsen eller på "Min side".

Mad & drikke:
Der indgår ingen måltider, men snacks og drikkevarer kan købes ombord på færgen, og på Korfu findes der mange restauranter og caféer.

Entré:
Der indgår ingen entréer.

Husk at medbringe:
Kamera.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8.15-18.30 Parga.

Udflugtsledelse:
Dette er en udflugt på egen hånd. Der følger ingen udflugtsguide med.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Øvrigt:
Bor du i Ammoudia, foregår transport til Parga på egen hånd. Din Spies-guide kan hjælpe dig med at bestille transport. Den koster cirka 10 EUR pr. person t/r.

Det ukendte Albanien (kan bestilles hjemmefra)

Det ukendte Albanien (kan bestilles hjemmefra)

En uforglemmelig udflugt til Albanien med alle dets mysterier og hemmeligheder. På denne heldagsudflugt med bus besøger du feriebyen Saranda og den smukke ruinby Butrint.

Læs mere Skjul

Oplev et anderledes land. Albanien med sine mysterier og hemmeligheder åbner sine døre for resten af Europa.

Vi starter ca. kl. 7 fra Parga. Turen går gennem Epirusprovinsens smukke landskab.

Vores første stop bliver den smukke ruinby Butrint, som igennem århundredernes løb har været under græsk, romersk, byzantinsk, venetiansk og ottomansk herredømme, og det har naturligvis sat sine spor. I dag er Butrint med på UNESCO's verdensarvsliste og vil derfor blive bevaret, som den ser ud nu. Vi besøger byens spændende og interessante seværdigheder og bliver guidet af en engelsktalende albansk guide.

Turen går derefter videre til den kendte ferieby Saranda ved den albanske riviera. Her er der mange hyggelige restauranter og barer.

Herefter er der afsat tid til frokost på egen hånd.

Turen tilbage går gennem det albanske landskab og over grænsen, og om aftenen er vi tilbage i Parga.

Mad & drikke:
Der indgår ingen måltider, men mad og snacks kan købes undervejs. Det er muligt at spise frokost på en restaurant i Saranda.

Entré:
Entré til Butrint indgår i prisen.

Husk at medbringe:
Kamera og sko til at spadsere i.

Tid:
Heldagsudflugt. Ca. kl. 7-19.30 fra Parga. Ca. kl. 6.30-20 fra Ammoudia. Ca. kl. 6.20-20.10 fra Sivota.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Øvrigt:
Husk passet! Tjek også din rejseforsikring inden udflugten, eftersom Albanien ikke er med i EU.

Meteora (kan bestilles hjemmefra)

Meteora (kan bestilles hjemmefra)

Tag med til Klosterbjergene i Meteora og besøg klosteret "The Great Meteora". I løbet af dagen hører du en masse om traditioner og historie. Heldagsudflugt med bus fra tidlig morgen til aften. Måltider og drikkevarer indgår ikke.

Læs mere Skjul

Klostrene i Meteora har tryllebundet mennesker i århundreder. Når Meteora med sine høje bjergformationer åbenbarer sig i horisonten, forstår man, hvorfor mennesker har valfartet hertil i 600 år for at meditere og fornemme nærheden til de højere magter. Klipperne er en geologisk gåde med sine 600 meter. Klostrene på toppen gør det hele endnu mere fascinerende.

Vi forlader rejsemålet tidligt om morgenen og begiver os mod Ioannina, som er provinshovedstad i Epirusprovinsen. Derefter kører vi op i de enorme Pindusbjerge, et utroligt smukt alpelandskab i den græske øverden. Her ligger de små græske landsbyer spredte ud blandt de grønne bjerge.

Undervejs har vi afsat tid til at nyde en kop kaffe og lidt at spise. Vejen mod Meteora byder på et indblik i, hvordan hverdagen kan se ud for den del af den græske befolkning, der bor på landet. Vi får meget at vide om både traditioner, kultur og historie af en dygtig lokalguide. I Meteora besøger vi klostret The Great Meteora, hvor vi bl.a. får utrolige ikoner at se.

På vejen tilbage standser vi for at spise frokost (Obs! Frokosten indgår ikke i udflugtsprisen) og besøger den lille idylliske bjerglandsby Metsovo.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille allerede hjemmefra enten samtidig med, at du bestiller din rejse eller på "Min side".

Mad & drikke:
Der indgår ingen måltider, men mad og snacks kan købes, når vi stopper undervejs.

Entré:
Indgår i prisen.

Husk at medbringe:
Kamera, gode spadseresko og en flaske vand.

Tid:
Heldagsudflugt. Ca. kl. 6.30-20 fra Parga. Ca. kl. 6-20.30 fra Ammoudia. Ca. kl. 05.50-20.40 fra Sivota.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Øvrigt:
Skuldre og knæ skal være tildækkede, når man går ind i klostret. Dvs. ingen korte nederdele/kjoler og små toppe er tilladt.

Zagoria og Vikos-kløften (kan bestilles hjemmefra)

Zagoria og Vikos-kløften (kan bestilles hjemmefra)

Hvis du længes efter at opleve enestående udsigter og en overflod af flora og fauna, kan du holde op med at lede – dette er naturelskerens paradis!

Læs mere Skjul

Det traditionelle Grækenland ligger skjult i regionen Zagoria. "Landet bag bjergene" er en vild og sparsomt befolket region, men naturens skønhed er ubeskrivelig: tætte skove, vilde bjerge, klare floder og naturligvis den enestående Vikoskløft.

Vi får lejlighed til at besøge nogle af de fineste eksempler på smalle stenbroer, såkaldte pakhestebroer, i området, inden vi fortsætter mod den imponerende Vikoskløft, som ifølge Guinness rekordbog er verdens dybeste i forhold til dens vidde. Her begiver vi os til to udsigtspunkter, som vil give dig de mest åndeløse udsigter, du kan se ved denne kløft. Her bliver der masser af tid til at fotografere og siden spise frokost i Monodendri, en af regionens smukkeste byer, som er af nationalhistorisk værdi. På vejen tilbage standser vi i Ioannina, Epirus' provinshovedby, som breder sig ud rundt om den smukke sø Pamvotida. Her bliver der tid på egen hånd til at udforske det gamle befæstede kvarter og måske nyde en drink på havnepromenaden.

Program for dagen:
Kl. 7.20: Afgang fra Sivota
Kl. 7.30: Afgang fra Ammoudia
Kl. 8: Afgang fra Parga
Kl. 8.45: Kort stop for forfriskninger
Kl. 10.30: Ankomst til Zagoriaregionen – besøg ved de såkaldte pakhestebroer
Kl. 11.45: Ankomst i Oxia – besøg i stenskoven og ved Vikoskløften
Kl. 12.45: Ankomst i byen Monodendri - besøg ved udsigtspunktet ved Agia Paraskevi-klostret, siden frokost
Kl. 15: Afgang mod Ioannina
Kl. 15.45: Ankomst i Ioannina – tid på egen hånd
Kl. 17: Afgang mod Parga
Kl. 18.15: Ankomst i Parga
Kl. 18.45: Ankomst i Ammoudia
Kl. 18.55: Ankomst i Sivota

Ovennævnte tidspunkter er cirkatider og kan blive ændret.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille allerede hjemmefra enten samtidig med, at du bestiller rejsen eller på "Min side".

Følgende indgår:
Bustransport.

Følgende indgår ikke:
Frokost og forfriskninger.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Bekvemme sko, solhat/kasket og solcreme med høj solfaktor.

Øvrigt:
Udflugten egner sig ikke til personer, som er gangbesværede, da vi går til fods op til udsigtspunktet ved Monodendri.