Om hotellet
Elysium Resort & Spa er et førsteklasses hotel lige ved have, tæt på Faliraki på østkysten af Rhodos. Hotellet har et stort poolområde med både børnepool og en laguneagtig pool med liggestole og parasoller. Her kan du slappe af og få en kølig dukkert, og hvis havet lokker, ligger stranden lige uden for hotellet. Når du bliver lækkersulten eller tørstig, ligger der tre barer, heraf en poolbar og en strandbar, samt tre restauranter på hotelområdet. I de to buffetrestauranter kan du sammensætte dit eget måltid til morgenmad og aftensmad, og foretrækker du at vælge fra et menukort, kan du besøge a la carte-restauranten.
Hvis du vil dyrke sport og træne i ferien, er der flere forskellige aktiviteter på hotellet. Du kan blandt andet vælge at træne i motionsrummet, tage en yogatime, spille volleyball, minigolf eller boule. Hvis du vil få pulsen op, er der også en tennisbane med alt udstyr. Når du vil have maksimal afslapning, kan du besøge hotellets dejlige spaafdeling med både relaxpool, sauna og hammam. Vil du forkæles lidt ekstra, kan du bestille en skøn spabehandling.
Cirka 11 kilometer fra hotellet ligger Rhodos by, der med sin historiske bykerne og hyggelige gader, tavernaer og varierede udvalg af butikker er et besøg værd. Vil du se mere af hele Rhodos, kan du tage med på en udflugt eller med fordel bestille en lejebil gennem Spies.
Elysium Resort & Spa tilbyder flotte dobbeltværelser med stilren indretning, hvor samtlige værelser har udsigt over havet.
Øvrig information
- Bygget: 2008 (renoveres løbende)
- Renoveret: 2022 (strandbaren samt lydisolerede vinduer i visse værelser) og 2025 (dobbeltværelser deluxe premium)
- Bygninger: 3
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 335
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.







