Om hotellet
Boutique 5 Hotel & Spa er et flot, moderne og stilrent luksushotel i rolige omgivelser tæt på stranden. Hotellet ligger uden for Kiotari og er ideelt til dig, der stiller høje krav til komfort og som søger en afslappende ferie i et fredeligt miljø.
Hotellet har et luftigt poolområde, der indbyder til afkobling og forfriskende svømmeture. Vil du hellere bade i havet, er der kort gåafstand til stranden, hvor hotellet tilbyder gæsterne gratis liggestole og parasoller. Hotellet har også en hyggelig restaurant, hvor der hver dag serveres morgenmadsbuffet samt frokost og aftensmad. Her er desuden en poolbar, hvor du kan bestille drikkevarer og enkle snacks, hvis sulten melder sig mellem hovedmåltiderne.
Vil du træne i ferien, er der både et motionsrum og en tennisbane på hotelområdet, og der tilbydes også vandgymnastik og yogahold. Vil du unde dig selv lidt ekstra selvforkælelse, har hotellet desuden en indbydende spaafdeling med dampbad, hamam, indendørspool og boblebad samt forskellige skønhedsbehandlinger.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 2012
- Renoveret: 2022, 2023 (sol-/poolterrassen) og 2025 (lobbyen og visse værelser)
- Bygninger: 4
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 44
- Elevator i hovedbygningen
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.







