Om hotellet
Astron Hotel er et lille hotel med en central beliggenhed og i gåafstand til stranden. Hotellet ligger i Rhodos by, tæt på restauranter, barer, shoppingmuligheder og den hyggelige gamle bydel. Astron Hotel tilbyder pænt indrettede dobbeltværelser og juniorsuiter, og hver morgen kan du starte dagen med morgenmad i hotellets morgenmadslokale eller på udeserveringen. Får du lyst til noget at drikke i løbet af dagen, findes også en bar med åbent fra tidligt til sent.
Hotellet har også et lille poolområde med liggestole samt boblebad og sauna. Vil du bade i havet, er der gåafstand til Elli Beach, som er kantet af restauranter, barer og beach clubs. Vil du se mere af Rhodos, kan du bestille en udflugt eller lejebil via Spies.
Øvrig information
- Bygget: 1970
- Renoveret: 2022 og 2023 (fællesområder og visse værelser)
- Bygninger: 1
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 36
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Parkering mod betaling på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.







