Om hotellet
Kassandra er et pænt og enkelt lejlighedshotel i feriebyen Ialyssos. Hotellet ligger på Rhodos vestkyst, ikke langt fra det brede udbud af forlystelsesliv i Rhodos by. En ferie på Kassandra indbyder til afkobling og hyggelige stunder på hotellets poolområde, hvor du kan slappe af i skyggen af en parasol og nyde en kølende dukkert eller forfriskning fra poolbaren. Til hotellets yngste gæster findes også en lille børnepool, og vil du hellere bade i havet, ligger stranden cirka 500 meter från hotellet.
Hver morgen serveres der morgenmadsbuffet, og om aftenen kan du bestille græske retter i a la carte-restauranten. Du kan også selv lave mad i den enkelt udstyrede køkkenniche, der findes i alle lejligheder. Vil du udforske nærområdet, tilbyder hotellet cykeludlejning med tilhørende garage, og kunne du tænke dig at se andre dele af Rhodos, kan du tage med på en af vores udflugter eller bestille en lejebil gennem Spies.
Kassandra er velegnet til dig, der søger et enkelt hotel. I Ialyssos findes et begrænset udbud af barer, restauranter og butikker. Vil du have mere at vælge imellem, kan du tage ind til Rhodos by, som ligger cirka 8 km væk.
Øvrig information
- Bygget: 1989
- Renoveret: 2015 (ny hotelbygning og generel istandsættelse) og 2023 (hovedbygningen)
- Bygninger: 5
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 148
- Elevator, delvis (i 4 af bygningerne)
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
Internetforbindelsen varierer i hastighed
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.




