Om hotellet
Anemoni Beach er et charmerende lille hotel med en perfekt beliggenhed ved stranden i Megali Ammos, lige uden for Skiathos by. Måske er det hotellets fantastiske beliggenhed ved havet og med gåafstand til byens hyggelige smalle gader, der får så mange af vores gæster til at vende tilbage hertil. Eller også er det hotellets fine poolområde og dejlige morgenmadsterrasse med havudsigt, der gør det så populært. Uanset hvad, kan du se frem til en afslappende ferie, hvor du kan prøve en ny restaurant hver aften i den maleriske bykerne, og hvorfra du også har mulighed for nemt at komme til andre af øens strande.
Anemoni Beach tilbyder lyse og pæne dobbeltværelser med plads til op til tre personer. Du vælger selv, om du vil have balkon eller terrasse og udsigt mod omgivelserne eller poolområdet. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille et dobbeltværelse med begrænset havudsigt.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 1990 (værelserne) og 2019 (ny bygning og pool)
- Renoveret: 2011 (værelserne), 2021 (underetagen) og 2023 (badeværelserne)
- Bygninger: 2
- Etager: 3 i hovedbygningen og 2 i den nye bygning
- Værelser/lejligheder: 22
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.











