Om hotellet
Villa Nina er et populært og velholdt lejlighedshotel tæt på stranden i Megali Ammos, cirka 1 km uden for Skiathos by. Hotellet består af to bygninger og ligger på en bakke oven for hovedvejen med fin udsigt over omgivelserne og havet.
Villa Nina tilbyder komfortable lejligheder og har et lille poolområde med liggestole samt en poolbar, der serverer enkle retter. Vil du ud at spise, ligger der en række restauranter ved stranden på den anden side af hovedvejen. Du kan også spadsere ind til centrum, hvor der findes et stort udbud af hyggelige spisesteder og barer i de smalle gader.
Villa Nina er velegnet til dig, der gerne vil bo tæt på stranden og som er adræt, da der er store niveauforskelle på og uden for hotellet.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 1973
- Renoveret: 2023 (nye solpaneler) og 2024/25 (lejlighederne fik nye badeværelser, senge, tekstiler og lamper)
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 22
- Reception kl. 8-22 i højsæsonen og kl. 8-20 i lavsæsonen
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.






